Teglvænget 69, Roskilde
Fantastisk enderækkehus med masser af lys og skønne omgivelser!
I det vestlige Roskilde finder du dette nyere (2017), moderne 2-plans enderækkehus - beliggende i det populære ”Kilehusene”. Boligen fremstår virkelig indbydende og lige til at flytte ind i.
Hvis drømmen er at flytte i hus med mere lys og luft omkring sig – og uden at bruge al sin fritid på vedligeholdelse, kan det næsten ikke blive nemmere, da denne dejlige bolig, fremstår komplet indflytningsklar og med et minimum af vedligeholdelse.
Kvarteret omkring Kilehusene er utroligt trygt med godt sammenhold beboerne i mellem, og er endvidere beliggende på lukket vej og med direkte adgang til grønne områder, stisystemer, legepladser mm., så området appellerer til såvel yngre som ældre.
Det velplacerede enderækkehus, er fra start opført med ekstra vinduer i gavlen, der således naturligt bidrager til et virkelig indbydende og stemningsskabende lysindfald i hele boligen.
De 116 kvm fordeler sig på 2 plan og byder på entré med skabe, skønt køkken/alrum med Svane-elementer i lys grå farve samt hvide bordplader, spiseplads med plads til at samle familien om et hyggeligt måltid. Pænt toilet med vaskesøjle, teknikrum samt skøn opholdsstue med kig og udgang til træterrassen og videre ud mod de smukke, grønne vidder – og ja, med kig helt ud til trætoppene i Boserup Skov.
1. salen byder på stort, lyst repos med både ovenlysvindue samt stort gavlvindue. Fra repos adgang til mellemgang med skabsvæg, lækkert badeværelse i lyse farver og med toilet, brus mm. Skønt og rummeligt soveværelse med plads til opbevaring, yderligere 2 værelser hvoraf det ene har en fantastisk atmosfære, og man indbydes helt naturligt til slå sig ned på den indbyggede vinduesbænk og dagdrømme mod de grønne vidder eller Domkirken mod øst.
Huset opvarmes med fjernvarme (meget lavt varmeforbrug), flotte egetræs-gulve, energiruder (alu udvendigt), ventilationsanlæg mm.
Herudover eget skur på ca. 5 kvm. foran huset, som således også afskærmer, så man har sin morgenterrassen ganske ugeneret.
Alt i alt en virkelig indbydende og attraktiv bolig i et yderst populært kvarter.
Kontakt ejendomsmægler Louise Bacher direkte for nærmere informationer om denne skønne bolig – tlf. 2120 3991, eller på mail louise@jespermandrup.dk
Kontakt
-
Louise Bacher
Ekst. Partner, Ejendomsmægler, MDE