Ternevej 7D, 4000 Roskilde

Sjældent udbudt 1-plans rækkehus med god beliggenhed!

Boligen har en central beliggenhed – bl.a. med kun 1 km til Ros Torv, hvor et væld af detailbutikker, biograf, restauranter, fitnesscenter og meget mere kan besøges.

Her er tale om en sjælden perle, der henvender sig til seniorer, og som er virkelig godt indrettet - uden spildplads - og med alt det nødvendige.

Det første man møder ved boligens hoveddør, er et fint stenbelagt terrassestykke, hvor morgensolen kan indtages i fred og ro. Til venstre for indgangspartiet findes et super fint og integreret udhus med plads til det mest nødvendige.

Når man træder ind ad hoveddøren, møder man en klinkebelagt fordelingsgang, hvorfra 2 gode værelser kan tilgås, rummeligt og klinkebelagt badeværelse med brusekabine. Indbygget garderobeskab i gangen.

Virkelig rummeligt, lyst og indbydende køkken/alrum og opholdsstue i ét og med et fantastisk lysindfald, idet rummet er opført med rigtig god loftshøjde og loft til kip med ovenlys. God vægplads til forskelligt møblement.

Stemningen og rumfornemmelsen er noget ganske særligt, og prikken over i’et er, at man fra stuen kan gå direkte ud på sin egen vestvendte terrasse, som er super nemt at holde, ligesom man med ro i sindet, kan nyde den flotte, omkransende bøgehæk, idet man ikke selv skal sørge for at klippe denne - det klares af en gartner via den yderst velfungerende grundejerforening.

Boligen er en del af en mindre enklave/forening på i alt 12 rækkehuse, hvor sammenholdet er godt og hvor mange praktiske ting ordnes for én, herunder snerydning, hækkeklipning, diverse udvendige vedligeholdelser mm.

Parkeringsplads til hver bolig, ligesom der er kort afstand til offentlig bus.

Boligerne såvel som grundejerforenings område bliver holdt virkelig pænt og nydeligt, så området fremtræder indbydende og velholdt.

Selve boligen trænger til en opdatering indvendigt, men i absolut overskuelig skala. Prisen er ligeledes sat herefter og er således i ganske fornuftigt leje.

En sjælden chance for at erhverve sig en virkelig skøn, nem og senioregnet bolig i ét plan - kun godt et par km fra centrum, havnen, Roskilde station mm.

Kontakt ejendomsmægler Louise Bacher på tlf. 2120 3991 eller mail: louise@jespermandrup.dk for aftale om fremvisning og/eller spørgsmål.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.