Ejboparken 79, 2. mf., 4000 Roskilde

Skøn og indflytningsklar lejlighed med super beliggenhed i Ejboparken!

I bebyggelsens bedst placerede blok, og på 2. sal - finder du denne indflytningsklare 'plug-and-play' lejlighed, der oprindeligt er en stor 1-værelses, men som nu er indrettet med super funktionel soverum i form af mindre, lukket rum til min. 1,5 mands seng samt kommode el. lign.

Soverummet er udfærdiget med gennemtænkt lyskilde i form af 5 mindre ruder foroven i skillevæggen ind til opholdsstuen. Det giver en god fornemmelse, og selvom rummet ikke er en balsal, fungerer det super med aflukket soveplads. Dette levner også mulighed for, at man f.eks. sagtens kan bo 2 i lejligheden og stadig kunne være i 2 forskellige rum.

Herudover byder lejligheden på fin og rummelig entre med god skabsplads, virkelig pænt og funktionelt badeværelse med bl.a. god aflukket bruseniche, pæne hvide klinker, vaskeskab og toilet.

Lys og indbydende opholdsstue i åben forbindelse med køkkenet, der byder på hvide skabselementer, komfur med induktionskogeplade, køleskab samt en lille ekstra luksus i form af en nyere opvaskemaskine.

Fra køkkenet er der udgang til den store 'udestue' i form af den skønne aflukkede, vestvendte altan, der med sin funktionelle og nyere vinduesløsning, har mulighed for at være helt eller delvist åben (eller helt lukket), afhængig af vind, vejr og lyst. Herude er der god plads til spisebord, mindre sofaarrangement eller hvad der nu foretrækkes. Fra altanen er der dejligt frit kig mod grønne områder, ligesom der er en dejlig ro, så man kan nyde en bog eller lign. i eftermiddags- og aftensolen.

Lejligheden fremstår i øvrigt i nymalet stand, nyere vinduer og med nydelige trægulve mm.

Ejerforeningen er veldrevet og organiseret og der er gode fællesfaciliteter, herunder vaske- og tørrekælder, cykelkælder, kælderrum, gode p-forhold, grønne arealer mm. Endvidere er der i denne forening en sjælden tilladelse til at have hund. Den populære bebyggelse ligger med kun ca. 10 min cykelafstand til stationen samt den hyggelige bymidte med cafeer, butikker, oplevelser mm.

Til hverdag har du god gavn af at alle nødvendigheder ligger tæt på, herunder Lidl, Netto, fitnesscenter, off.transport samt grønne stisystemer, kort afstand til Hyrdehøj skoven mm.

Alt i alt en nem og absolut indflytningsklar lejlighed, der absolut er et besøg værd!

Kontakt ejendomsmægler Louise Bacher direkte for aftale om fremvisning på tlf: 2120 3991 eller mail: louise@jespermandrup.dk



Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.