Frederiksborgvej 38D, 2. 1., 4000 Roskilde

Virkelig flot 2 værelses i Roskilde Centrum og med bedste beliggenhed i bebyggelsen

Kvarteret:
Yderst centralt beliggende med ca. 5 min gåafstand til Stændertorvet og gågaden med byens forretninger og cafeer. Herudover kun få minutters gang til både Byparken, Folkeparken og Roskilde Havn. Der er ca. 10-12 minutters gang til Roskilde Station, ligesom der også er mulighed for at hoppe på bussen lige overfor ejendommen. Fra stationen når man nemt Kbh H på bare 20-25 min.

Herlig udsigt til den smukke Bypark samt glimt til Roskilde Fjord og havnen

Lejligheden:
Lejligheden har efter vores mening den bedste placering i bebyggelsen, idet dens beliggenhed øverst - og med vinduer mod Byparken,
gør, at man oplever et super godt lys i lejligheden, ligesom man fornemmer en fri og indbydende udsigt fra stuen igennem den franske
altandør og de store vinduespartier (som i øvrigt er nyere og velisolerende Velfac vinduer).

Ydermere har man også fornøjelsen af ikke at have nogle overboere. Lejligheden er i sælgers ejertid blevet gennemgribende renoveret
med bl.a. køkken, badeværelse, filt på vægge, LED spots, døre/karme, el samt ny eltavle mm. Således fremstår lejligheden særdeles
pæn og indbydende.

Planløsningen byder på en god entre med flere indbyggede skabe, dejlig rummelig og lys stue med udsigt til Byparken, Domkirken og
mod Roskilde Fjord. Stuen er indrettet med både spisestue og tv-stue med god luft omkring. Fransk altan i stuen samt godt lysindfald fra
de store vinduespartier.

Rigtig godt soveværelse med skabe, hvor sælger har valgt at adskille ind mod køkken med gipsvæg samt dør med glas i, således at
der kommer lysindfald ind til køkken.

Flot og lyst køkken fra 2014 med godt lys fra LED spots samt god mængde el-udtag til køkkenmaskiner mm. Her er masser af skabe og
skuffer samt god bordplads.

Flot flisebadeværelse fra 2014, hvor der blev lavet bruseniche med glasvæg, ny sanitet, ny vandinstallation, sænket loft med spots
samt fugtstyret ventilator.

Alle opholdsrum incl. entre fremstår med de originale og flotte parketgulve, som fremstår i rigtig pæn stand. Lejligheden har glatte hvide
lofter og en god loftshøjde. Opvarmning er med fjernvarme, og qua bl.a. de gode termoruder, er udgiften til opvarmning lav.

Ejendommen:
Ejendommen er en klassisk rødstensejendom opført i 1967. Pæne indgangspartier med forhave og stensætning som fører frem til en
velholdt opgang. God fælles kælder med brugsret til eget kælderrum, cykelkælder samt gode faciliteter i fælles vaskekælder. Fælles P-
område bag ejendommen. God veldrevet ejerforening.


En absolut attraktiv lejlighed med en fantastisk og central beliggenhed. Et godt og roligt sted at bo, men alligevel med den meget
centrale placering. En "nem" lejlighed at overtage og lige til at flytte ind i - også velegnet til f.eks. forældrekøb.

Kontakt ejendomsmægler Louise Bacher på tlf. 2120 3991 for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.