Frederiksborgvej 129C, Himmelev
Markant palæejendom i Roskilde med helt fantastisk udsigt til Roskilde Fjord, havnen og Domkirken.
Velkommen til en af de absolut smukkeste Palæejendomme i Roskilde på en top attraktiv adresse; nemlig Roskildes strandvej: Frederiksborgvej. Her får man det bedste af alle verdener: Palæ og udsigt samtidig med kort afstand til Roskildes pulserende liv og tæt på alt hvad hjertet begærer. Blot få minutters gang til Roskilde Fjord og Roskilde havn. Herudover kort afstand til de lækreste indkøbsmuligheder, shopping, restauranter, caféer og ikke mindst nogle af de bedste nationale- og internationale skoler.
Ejendommen er opført i 1907 på en høj solrig grund på hele 1760 kvm. Huset ligger ideelt placeret på grunden med sol fra morgen til aften og med adgang til flere store udsigtsterrasser.
Ved ankomst er der en elektrisk smedejernsport (dog ikke monteret p.t.), der åbner op til den store indkørsel med springvand midt på den Rådhusbelagte gårdsplads, som i øvrigt er omgivet af havemur og grøn beplantning. Her er plads til flere biler og i baggrunden står huset og troner med sin flotte hvide facade, elegante store sprossede vinduespartier og det røde mansard tegltag. Den store og markante buede frontispice midt på facaden understreger husets symmetri og tidsløse arkitektur. Den buede detalje giver ejendommen et eksklusivt udtryk og trækker tydelige tråde til klassisk byggestil, hvor æstetik og harmoni går hånd i hånd. I øvrigt en detalje som går igen på ejendommens modsatte side mod vandet.
Indenfor imponerer den store elegante hall med den snoede trappe, store højloftede rum, eksklusivt køkken og et exceptionelt lysindfald, der vælter ind fra de flotte vinduespartier i alle rum. Originale stuklofter, sildebensparket og mange andre lækre og fine detaljer præger charmen og oplevelsen i denne bolig.
Planløsningen i korte træk:
Stueetagen:
Hall med garderobe og gæstetoilet.
Eksklusivt køkken fra Multiform med alt fra Gaggenau i hårde hvidevarer.
5 fantastiske stuer: spisestue, , opholdsstue, TV-stue, bibliotekstue og en vinterstue. Alle stuer er med højt til loftet, stuk, rosetter og et bemærkelsesværdigt lysindfald fra de store sprossede vinduespartier. 4 af disse stuer har udgang til den store udsigtsterrasse mod vandet.
1. sal:
Forældre afd. med egen altanterrasse med fjordudsigt, stort påklædningsværelse og badeværelse med gulvvarme.
Tre store børneværelser, det ene med sydvestvendt altanterrasse med fjordudsigt.
Underetage/kælder
God loftshøjde.
Gennemgående italiensk klinkegulv 120x120 i hele kælderen.
Flere, gode disponible rum med direkte adgang til haven, perfekt til teenageren og/eller au-pairen.
Badeværelse med brus og toilet.
Stort vinrum med murede celler.
Praktisk bryggers.
Teknikrum med al teknik skjult bag skydelåger. Rummet kan evt. anvendes til biograf.
Hele ejendommen inde, såvel som ude, er i 2021-2024 blevet gennemrenoveret med bl.a. nyt tag, tagrender og indfatninger, facaderenovering og isolering, nyt el og vvs, kloakering og ikke mindst istandsættelse af kælder til perfektion. Alt er udført kompromisløst og med respekt for husets oprindelige udtryk.
Forbedringer og renoveringer på ejendommen i perioden 2021-2024:
Indvendigt:
Stue & 1. sal
Nye elinstallationer, stikkontakter og ledninger.
Vægge og lofter rettet op.
Sildebensparket slebet og oliebehandlet.
Nye kobberrør på begge etager.
Kælder totalrenoveret
Indvendige vægge opført med SkamoWall for at forhindre fugt og skimmelsvamp.
Ventilation med varmegenvinding i alle rum installeret fra Duka.
Loft med LED-belysning styret via Casambi-app.
Ny elinstallation i hele kælderen og ejendommen, inkl. garage: nye ledninger, el-bokse m.v.
Nye VVS-installationer med kobberrør fra John Jensen VVS samt blødgøringsanlæg.
Italienske marmorgulvfliser (120x120 cm) i hele kælderen.
Nyt badeværelse med toilet og bruseniche.
Øvrige forbedringer
Indbyggede skabe etableret i hele ejendommen (inkl. bryggers), specialdesignet i eksklusivt
materiale.
Installation af Weishaupt gasfyr samt blødgøringsanlæg på vand.
Total ombygning af teknikrum
Udvendigt:
Nyt tag inkl. isolering. Nyt zink på taget samt omkring vinduerne på 1. sal.
Alle vinduer på ejendommen, inkl. garage, er repareret.
Hulmursisolering udført.
Loftet totalrenoveret med nye Velux-vinduer.
Revner på alle vægge udbedret i forbindelse med nyt facadepuds. Der er indlagt jern mellem murstenene for ekstra holdbarhed.
Stukdesign etableret rundt om alle hjørner på ejendommen, inkl. garage.
Ny udvendig elinstallation til belysning m.m., med nedgravede kabler (kan fremvises).
Ny brolægning på hele matriklen med Rådhusbelægning.
Kloaksystem renoveret og defekte rør udskiftet.
Forberedt til overvågningskameraer rundt om hele ejendommen og garage (kabler er lagt i vægge).
Alt murværk, inkl. havemur er istandsat.
Balkoner stabiliseret med nyt gulv, underlag, granitsten og zinkindfatning.
Nye afløbsinstallationer etableret for korrekt vandafledning.
Garage
Ny el-port fra Hörmann
Totalrenoveret: Epoxygulv, marmorgulvfliser, loftrum, ventilation, spots (tidligere ikke installeret), samt nye ovenlysvinduer.
Ejendommen kort fortalt:
Palæejendom med 357 kvm bolig + 170 kvm underetage/kælder.
51kvm stor garage med el-port opført i samme arkitektoniske stil som huset.
Stor udsigtsterrasse mod fjorden med fliser og balustrade.
Nem og overskuelig have, primært med græs og træer.
Tæt på fjord, havn og by.
Et hjem til feinschmeckeren, der forstår og værdsætter alt fra den øverste hylde. Et sjældent helstøbt hjem klar til indflytning og med en stemning, man ikke kan bygge sig til i dag. Ejendommen fremstår som et arkitektonisk statement. Her bor man i fred, skønhed og nærhed til både byen og fjorden.
Kontakt Jesper Mandrup på tlf. 2020 9898 / Jesper@JesperMandrup.dk for yderligere interesse.
Kontakt
-
Jesper Mandrup
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE