Velkommen til dette idylliske og smukt beliggende helårsanvendelige fritidshus på en højt beliggende grund, der kun ligger 2 min. fra skønne Løserup Strand. Dette charmerende hus er opført i 2009 og tilbyder en unik kombination af moderne komfort og naturskøn beliggenhed. Boligen er indflytningsklar og perfekt til både afslapning og aktiviteter året rundt.
Huset byder på en lys entre med klinkegulv, der leder videre til et stilfuldt badeværelse udstyret med brus og gulvvarme for optimal komfort. Det store soveværelse imponerer med sin rummelighed og de synlige hanebjælker, som giver rummet karakter og charme. Der er i øvrigt adgang til en god hems i soveværelset.
Den store vinkelstue imponerer med store vinduespartier med masser af lysindfald, loft til kip, synlige hanebånd og eksklusive skibsgulve med de karakteristiske sorte gummifuger. En "Andersen" brændeovn bidrager til den hyggelige atmosfære på de kolde vinterdage. Fra stuen træder du direkte ud på en herlig sydvestvendt terrasse med udsigt til åbne marker, ideelt til afslapning under åben himmel eller aftenhygge under den elektriske markise på de lune sommeraftener.
Lækkert åbent køkken med lyse elementer og alt hvad du har brug for i hårde hvidevarer.
Herudover findes et praktisk bryggers med klinkegulv og vaskemaskine.
Som en ekstra bonus er der på ejendommen opført en selvstændig fuld isoleret garage på hele 45m2 med mange indretnings- og anvendelsesmuligheder, feks. som gildesal, anneks eller hobbyrum. Denne bygning har tillige toilet samt installationer til både bad og et tekøkken.
Beliggenheden kunne ikke være bedre; Er du til vandsport, fiskeri eller blot en svømmetur, finder Løserup strand blot 175 meter ad en privat sti. Indkøbsmuligheder findes kun 4 km væk i Udby, mens Holbæk ligger inden for bekvem afstand på 16 km.
Ejendommen kan overtages hurtigt.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.