Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kløvervej 11, Roskilde
Klassisk murermestervilla med charme, moderne energiløsninger og skøn have
På en stille og attraktiv villavej med gode naboer finder I denne klassiske murermestervilla i røde sten – en charmerende og velholdt bolig med 1. sal, fuld kælder og en skøn have med masser af stemning og privatliv. Her kombineres klassisk byggestil og sjæl med moderne energiløsninger og en særdeles attraktiv beliggenhed tæt på byens mange faciliteter.
Ejendommen ligger centralt og samtidig roligt placeret tæt på centrum, stationen, Ros Torv og Roskilde Badet samt skoler, institutioner og indkøbsmuligheder. Derudover er der nem adgang til offentlig transport og kun 5 min kørsel til motorvej mod København og Holbæk, hvilket gør boligen ideel til den moderne familie.
Villaen fremstår med den klassiske murermesterstil, som mange efterspørger – røde mursten og rødt tegltag - flotte proportioner og en hyggelig atmosfære. Taget er udskiftet i 2008, hvilket bidrager til et godt og velholdt helhedsindtryk.
Boligens planløsning byder i stueplan på et indgangsparti med trappehall, herfra adgang til et lyst HTH-køkken med forbindelse til spisestuen, hvor der samtidig er mulighed for at etablere et moderne køkken/alrum efter behov. Fra spisestuen er der direkte udgang til den skønne sydvendte terrasse og den flotte have, som danner perfekte rammer om sommerens hyggelige stunder. Fra spisestuen er der videre adgang til en hyggelig dagligstue/tv-stue med en varm og indbydende stemning. Herudover et godt børneværelse/kontor. På reposen i trappehall´en findes desuden et praktisk gæstetoilet, der kræver lidt færdiggørelse/finish.
1salen rummer et dejligt stort forældresoveværelse, et rummeligt børneværelse med skabsvæg samt et stort badeværelse med både bruseniche og badekar.
Kælderen er høj og meget anvendelig med flere gode rum, herunder værksted, vaskekælder, stort disponibelt rum samt depotrum – perfekt til hobby, opbevaring eller ekstra plads til familien.
Til ejendommen hører desuden en god muret garage på 24 kvm samt et praktisk udhus.
Boligen er opdateret med energivenlige løsninger i form af et solcelleanlæg på 5,7 KWp med tilhørende 5 KWh batteri. Hertil kommer en avanceret Zappi-elbillader fra engelske Myenergy, som via en føler i eltavlen registrerer solcellernes produktion og kan indstilles til udelukkende at lade bilen med strøm fra solcellerne via ECO+ mode. Laderen er samtidig tilkoblet WIFI.
Udeområderne er et kapitel for sig: Forhavens flotte stenmur vidner om en anlægsgartner, som har lagt sjæl i arbejdet. Haven er fin anlagt og emmer af charme og frodighed med flere gamle frugttræer og bærbuske. Her findes blandt andet to gamle Belle de Boskoop-træer, et gammelt Bramley-træ – det klassiske engelske madæble – samt kirsebærtræ, ribs- og solbærbuske og brombær langs garagemuren. Haven skaber en særlig atmosfære og giver mulighed for både afslapning, leg og hjemmedyrkede frugter og bær.
Her får I en klassisk og indbydende murermestervilla med sjæl, moderne komfort, gode anvendelige kvadratmeter og en attraktiv beliggenhed i et af områdets eftertragtede villakvarterer.
Kontakt
-
Jesper Mandrup
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE