Sankt Hans Gade 11A, 1., 4000 Roskilde

Indflytningsklar villalejlighed nær centrum med tagterrasse, have og historisk charme.

Forestil dig en bolig, hvor hver detalje fortæller en historie, og hvor moderne luksus møder klassisk charme. Denne unikke villalejlighed på Sankt Jørgensbjerg tilbyder netop dette - et hjem fyldt med karakter, stil og komfort. Bygget i det herrens år 1854, men gennemgribende renoveret i 2017, står denne ejendom nu som et mesterværk af boligdesign.

Træd indenfor i den smukke hall, hvor en elegant trappe fører dig op til første sal. Her åbner et møblerbart repos sig og leder videre til fordelingsgangen. Her bemærker du med det samme, at denne bolig er noget helt særligt. Brede plankegulve fra Dinesen, bindingsværk i væggene danner smukke rammer og det nordiske elegante look imponerer. 

Køkken/alrummet er er hjertet i hjemmet og intet mindre end et kunstværk med loft til kip, synligt bindingsværk i væggene samt fritlagte hanebåndsspær. Eksklusivt Svanekøkken, hvor kontrasten mellem den skarpe hvide møbelramme og de mørke glatte fronter giver et enestående møbeludtryk og et visuelt særpræg. Køkkenet forkæler med 'push' skuffer og alt tænkeligt udstyr i hårde hvidevarer. Køkkenalrummet byder på god plads til både kulinariske udfoldelser og hyggelige middage med familie og venner.

Spisestuen forsætter ind i opholdsstuen, hvor du omgående tænker på hygge og afslapning på flere niveauer: en hyggelig læsekrog, afslapning i sofaen med en god bog eller en film på TVét.  Stuen er forbundet med en  imponerende tagterrasse, hvor et sprosset dørparti med foldedøre kan skydes til side så solen får uhindret adgang til stuen. Forestil dig de lune sommeraftener herude under åben himmel eller de stille morgener med kaffe og avisen. Du sidder og kigger ned i haven, som iøvrigt også kan anvendes til hygge, leg og afslapning.

Boligen rummer desuden et hyggeligt værelse/kontor samt et dejligt soveværelse indrettet med indbygget skabsvæg for optimal udnyttelse af pladsen. 

Badeværelset er en oase af velvære med elegante store klinker i en flot afdæmpet beige tone, dejlig bruseniche med glasafskærmning og behagelig gulvvarme. Og mens du gør dig i stand i badeværelset, kan du nyde kigget til Domkirkens spir, som fortæller dig, at du kun bor 5 minutters gang fra Domkirkepladsen og Stændertorvet.

Overalt finder du smukke kvalitetsmaterialer såsom Dinesen planker og radiatorskjulere, der understreger hjemmets eksklusive atmosfære.

Der er også kælder i ejendommen, hvor der er fælles vaskerum med egen vaskemaskine. Herudover fælles depotrum og teknikrum. Til lejligheden hører et godt tørt disponibelt rum på 20 kvm, som sælger har indrettet til "kontor". 

Udenfor venter en skøn, lukket have som deles harmonisk mellem de 2 lejligheder i ejendommen. Der hører også brugsret til parkering i carport, ligesom der er mulighed for at sidde i "gården" og nyde aftensolen.

Beliggenheden kunne ikke være mere ideel; kun fem minutters gang fra Domkirkepladsen og Stændertorvet samt gågaden med butikker, cafeer og restauranter. Ca 8-10 minutters gang til Roskilde Havn og Byparken, hvor der sommeren igennem er mange spændende oplevelser at hente. 

Denne ejendom repræsenterer en sjældent udbudt chance for at erhverve sig ikke blot en bolig, men et stykke levende historie pakket ind i nutidens komfort og luksus. Og så med en meget attraktiv beliggenhed.

Kom og få en god boligoplevelse. Kontakt ejendomsmægler Jesper Mandrup direkte på 2020 9898 for en fremvisning.

 

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.