Indflytningsklar liebhaverlejlighed i stueplan midt i centrum
EN SÆRLIG EJENDOM OG BOLIG: Smuk og historisk ejendom fra år 1800 beliggende på en af de attraktive adresser i hjertet af Roskilde centrum med 3 minutters gang til Stændertorvet og gåafstand til butikker, gastronomiske oplevelser i midtbyen samt offentlig transport og kulturelle attraktioner. Man kan næsten ikke bo mere centralt. På trods af dette, er der rekreative områder, som parker og grønne områder lige om hjørnet, som giver mulighed for at nyde alle former for udendørsaktiviteter. Du har 5 min gang til Byparken og Folkeparken samt 8 minutters gang til Roskilde Havn. Skal du med toget, kan du gå til Roskilde Station på under 10 minutter og kun 2 minutter fra ejendommen er der rigtig gode parkeringsforhold med flere typer el-ladere til bilen.
Straks man passerer døren i den store port til ejendommens charmerende gård, får man indtrykket af en speciel boligejendom, hvor sjæl og charme er i højsædet. Hele ejendommen er blevet renoveret i 2017 fra kælder til kvist med respekt for de gamle detaljer og det oprindelige byggehåndværk. ALT fremstår derfor i meget fin stand.
Ejendommen består samlet af ialt 8 ejerlejligheder med fælles gårdanlæg, garage til cyklerne samt brugsret til et kælderrum. Ejendommen har professionel administrator og der er god orden i ejerforeningen. Det er i øvrigt tilladt at have husdyr.
KOM MED INDENFOR: Lejligheden ligger i stueetagen og har egen indgang direkte fra gården. Du kommer ind i en fin praktisk entre med indbyggede skabe, samt god plads til at komme af med overtøj og sko. Fra entreén kommer du ind i et dejligt stort køkken/alrum - nærmest med et herskabeligt præg, hvor du med det samme fornemmer et meget rummeligt og hyggeligt område. Køkkenet er indrettet med plads til spise- og opholdsområde, hvilket gør det til et ideelt samlingspunkt for familie og venner. Stemningen i rummet er med charme og sjæl fra det oprindelige, selvom der er lagt nye plankegulve og isat nye dannebrogsvinduer i 2017. men kombinationen af det moderne og tidsløse Køkken, som i øvrigt er fra Invita samler rummet og giver det karakter. Og her er alt hvad du har brug for i den daglige husholdning af hårde hvidevarer. Køkken/alrummet hænger fint sammen med en hyggelig opholds- og TV-stue, hvor afslapning med en bog eller TV kan nydes uforstyrret. Den hyggelige stue med originale plankegulve og vinduer mod gården, bringer naturligt lys og gårdmiljøet ind i rummet. Bevæger du dig ned af gangen mod værelsesafdelingen finder du et skønt lyst soveværelse, som tilbyder god plads til kommoder og skabe. Og rent praktisk, vil du sætte pris på, at soveværelset er lige ved siden af badeværelset, som er fra 2017. Et lækkert badeværelse, hvor du vil sætte pris på en funktionel indretning med klinkegulv, glasafskærmet bruseniche, vaskesøjle og væghængt toilet. Komforten er også i orden - der er gulvvarme og indbygningsspots i loftet. Ud over soveværelset, får du endnu et dejligt værelse, som alt efter behov kan indrettes til børneværelse, arbejdsværelse, påklædningsværelse og/eller gæsteværelse. Begge værelser er med de flotte originale plankegulve. Du får også et mindre depotrum til opmagasinering. Og når vi nu er ved opbevaring, er der også brugsret til et mindre kælderrum.
Der er individuelle forbrugsmålere i lejligheden og der opvarmes billigt med fjernvarme. Til den praktiske side hører også dørtelefon og kodelås til hoveddøren.
Når solen kigger frem og det bliver lunt i vejret, vil du sætte stor pris på at kunne sætte dig udenfor i dine egne havemøbler og nyde solen i et stille og stemningsfyldt gårdmiljø.
Alt i alt er Sankt Ols Gade 15B en attraktiv bolig med en særdeles god beliggenhed, der tilbyder både komfort, tryghed og bekvemmelighed - kort sagt føles det, som at have sin egen lille villa i midt i byen.
Kom og se en lejlighed ud over det sædvanlige - ring direkte til ejendomsmægler Jesper Mandrup for en fremvisning på 2020 9898. Vi glæder os til at give dig en rundvisning.