Fjordvej 14, 4000 Roskilde

Spændende murermestervilla med fjordudsigt.

Adressen fortæller alt om beliggenheden på denne smukke og klassiske murermestervilla, som ligger lige i "smørhullet" med Byparken, Roskilde Havn og fjorden som nærmeste nabo.~ Kigger du mod syd ser du Domkirken og de 3 kendte spir. Tager du den smukke gåtur gennem Byparken og videre ad det fredede engareal med fortidsminder,~ som forbinder by og havn,~ går du direkte mod Roskilde Domkirke og når centrum med alle forretningerne, specialbutikker, cafeer og restauranter på kun 5-10 minutter.

Helt særligt for denne ejendom er den flotte vedligeholdelsesstand overalt i denne gedine rødstensvilla, som med sine røde sten og hvide sprossede hvide vinduer, er et ikon for dansk bygningshåndværk.

Ejendommen rummer i alt 193 etagemeter som er fordelt på 130 kvm veldisponeret bolig og en god, tør, anvendelig og total istandsat kælder på 63 kvm.

Du kommer ind i ejendommens entre, hvor du med det samme bemærker den flotte trappe, som snor sig op til 1. sal. Du kan ikke undgå at bemærke de flotte lyse plankegulve, som går igennem alle opholdsrum både i stueplan og på 1- sal. En anden god detalje er de elegante fyldningsdøre i stueplan og på 1. sal, som alle er monteret med håndtag i messing fra designklassikeren Arne Jacobsen.~ Her i entreen har du adgang et dejligt stort og lyst gæstetoilet, en god praktisk garderobe udført som walk-in. For enden af entreen går skydedøren op og du kommer ind i et helt fantastisk leverum, hvor lyset og udsigten vælter ind fra de store vinduespartier.~ Stuerne består af en hyggelig dagligstue og en spisestue, som står i åben forbindelse til køkken. Køkkenet er håndlavet af snedker fra Roar Køkken og udført i eksklusiv mahogni. En god detalje er den flytbare køkken-ø på hjul, som kan tages i brug som arbejdsbord eller serveringer. Til køkkenet hører alt i hårde hvidevarer i en god kvalitet og for dem som interesserer sig for gastronomi, er der gaskomfur. Der er en god sammenhæng mellem køkken og spisestue og hygge breder sig for alvor i rummet, når der tændes op i brændeovnen i de kolde måneder. Fra dagligstuen er der via et par charmerende og originale dobbeltdøre, adgang til en meget charmerende klinkebelagt, isoleret og opvarmet havestue med sprossede vinduer, hvor dine gæster vil elske at få serveret kaffen eller et glas vin. Hyggen og udsigten ikke til at tage fejl af. Du kigger direkte over mod Roskilde Havn og øjnene fanger både en fantastisk udsigt til Roskilde Fjord og Vikingeskibsmuseet. Her kommer du i dine egne stunder helt sikkert til at sidde med kikkerten og følge livet på fjorden til sommer!!

Når vi tager turen op ad den smukke trappe til 1. sal kommer vi op til et repos med fordeling til 2 rigtig gode værelser. Et skønt børneværelse eller måske et arbejdsværelse. Dejligt stort soveværelse med walk-in til garderoben og fra det østlige vinduesparti har du et herligt kig til havnen, fjorden og vikingeskibene. Fra soveværelset er der direkte adgang til et lækkert badeværelse med et elegant terrazzogulv med gulvvarme. Muret bruseniche samt et pænt lyst badmiljø med god plads til toiletsager. Væghængt toilet. -Og selv fra vinduet her i badeværelset, kan du stå og nyde fjordudsigten, mens du børster tænder.

Fra entre i stueetagen er der adgang til ejendommens kælder, som i 2022 er blevet flot istandsat og renoveret. Der er lagt stilrene 60x60 klinker i en flot afdæmpet grå nuance der går igennem i hele kælderen. Her er 63 kvm fordelt på et godt trapperum med indgang udefra med gulvvarme, et lækkert badeværelse fra 2015 også med gulvvarme samt brus og toilet. Sælger har ligeledes indrettet et fantastisk disponibelt rum til mange formål. Et uundværligt og dejligt praktisk bryggers med gulvvarme, bord, underskabe og vask. Her er god plads til tørrestativer, strygeplads og diverse opbevaring. Herudover et godt værksted/arbejdsrum, som er meget anvendeligt, også indrettet med både bord og underskabe samt gulvvarme. En dejlig tør og lys kælder at opholde sig i, da alle vinduer er over terræn.



Der er termovinduer i hele ejendommen og der opvarmes med fjernvarme, hvor unit er skiftet i 2020. Rengøring er der også tænkt ind i - der er centralstøvsuger på alle 3 plan.
Nem have med en delvist overdækket og flisebelagt terrasse, hvor der er fin plads til at nyde de lune sommeraftener. Den overdækkede terrasse er også et dejligt sted til etablering af et udekøkken/grill, som kan anvendes hele året, hvis der er præference for det.

Herudover et godt stort isoleret udhus på med god plads til cykler, hobby, haveredskaber m.v. Flisebelagt indkørsel til bilen og en nem lille græsplæne.

Livet er jo udover bolig også oplevelser og her kommer du til at bo på en adresse, hvor du virkelig kan være impulsiv året rundt og få de skønneste oplevelser. Er du til fritidslivet på vandet og har båd kan du gå til din båd i lystbådehavnen på 5 minutter. Der er restauranter, cafe´er, og ishuse på havnen. Sagafjord sejler dig en tur på fjorden, mens du nyder en god frokost eller middag. "Gasværket" har året rundt spændende kunstudstillinger og en lille cafe, Vikingeskibsmuseet og deres bådværksted er en oplevelse. Sommeren igennem er der mange spændende arrangementer på havnen. Er du til en god frokost, kan du bestille bord på Pibers hus i Byparken, hvor du året rundt kan nyde parken og udsigten over fjorden. Om sommeren er der hyggelige Byparkskoncerter på tirsdage i juli og august Er du vild med vinterbadning er der sauna på havnen. Er du til smukke gåture, løbeture eller mountainbike, har du de bedste og smukkeste muligheder langs "kællingehaven", som strækker sig langs fjorden helt ud til Boserup skov. Og skal du hente morgenbrød om søndagen, har du en af byens bedste bagerbutikker 2 min fra din hoveddør. Så denne adresse er en oase i forhold til oplevelser, motion og handel.

Er du blevet inspireret og nysgerrig på at opleve denne fantastiske bolig, så ring direkte til ejendomsmægler Jesper Mandrup på mobil 2020 9898 for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.