Indflytningsklar drømmevilla midt i Roskilde centrum på 407 etagemeter med udsigt til Roskilde fjord!
Er man bare det mindste i tvivl om, hvad en murermester kan skabe med noget så dansk som en rød, klassisk mursten, mørtel og en murske, så skal man bare tage en tur til Dronning Margrethes Vej 27. Alle sten i facaden og hele vejen op til kip er lagt i forbandt og viser hvad det ædle håndværk kan, når det får lov. Om det så er sålbænkene under vinduerne, ja, de hviler på den røde mursten. Mange af husene fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet står her endnu, fordi kvaliteten, byggematerialerne og håndværket er unikt. Dronning Margrethes Vej 27 er bygget i 1910 af forfatter og geografilærer C.C. Christensen. Alle vinduer er skiftet for få år siden og stilen tilpasset med stor respekt for ejendommens oprindelige udtryk. En usædvanlig smuk ejendom!
Allerede når du står i ejendommens indkørsel, hvor der i øvrigt er plads til 4 biler, og kigger op mod hovedindgangen, får du fornemmelsen af en helt særlig ejendom. Smuk sort granittrappe fører dig op til ejendommens hoveddør. Håndværket fortsætter inden for med alle utallige smukke og fine detaljer. uanset hvor du kigger hen ser du datidens forfinede håndværk som man ikke ville bygge idag.
BEDSTE BELIGGENHED I bosætter jer ganske fordelagtigt, hvad angår alle Roskildes attraktive muligheder og tilbud. Byens specialbutikker, cafeer og spisesteder samt byens parker ligger nærmest lige om hjørnet, og I skal heller ikke langt for at komme til Roskilde Havn. Inden for en radius af 5 minutters gang finder I skole, dagtilbud, fritidsaktiviteter og et væld af indkøbsmuligheder, og også Roskilde Station. Roskildes populære butikscenter Ros Torv med biograf ligger også kun 5 min fra ejendommens indkørsel. Der er ca. 2 km til motorvejstilkørsel mod København og Holbæk.
ET VELKOMPONERET HJEM Det samlede beboelsesareal er på 290 kvadratmeter fordelt på 125 kvm i stueplan, 116 kvm på 1. sal og 49 kvm på 2. sal. Hertil kommer endnu 117 kvm i underetagen/kælderen.
Når du træder ind af ejendommens hoveddør, bliver du budt velkommen i den hyggelige foyer, hvor den oprindelige og meget smukke originale hoveddør danner rammen om indgang til boligens imponerende hall med et smukt sildebensparketgulv i egetræ og en elegant trappe med et trappeløb, man nok ikke ville bygge i dag og som rækker op mod et repos med gæstetoilet og videre op mod 1. sal.
Stueplan indeholder 3 store fantastiske stuer en suite med stuk og rosetter, med elegante originale sildebensgulve i egetræ, håndlavet integreret bogreol med stige, elegante håndlavede vægpaneler, fyldningskarme med elefantfødder og smukke fyldningsdøre og sprossede glasdøre samt stilfulde radiatorskjulere. Det emmer af sjæl og charme fra datidens bygge- og indretningsstil - alt er smukt, alt glæder det menneskelige øje og du føler dig omfavnet af hjemlig hygge.
Et imponerende vinduesparti fra gulv til loft og fra væg til væg giver masser af lys i spisestuen og danner rammen om en herlig udsigt til terrasse og haven. Slå de 2 fløjdøre op og inviter den pragtfulde have indenfor. En god detalje i denne stue er den indbyggede bænk, som er indrettet til opbevaring således, at havehynder om sommeren nemt kan opbevares her. I den ene stue er der tænkt "bibliotek" - en meget smuk håndbygget bogreol med stige pryder en hel væg og henfører dig til at vælge en spændende bog, synke ned i sofaen - glemme hverdagen og fordybe dig i spændende og afslappende læsning. Er du til hygge, afslapning og TV får I en herlig opholdsstue med god plads til at indrette med egne sofaer og lænestole. Lækkert og stilrent køkken, som præsenterer sig med et enkelt, rent og skarpt udtryk udført for et par år siden med snedkerfronter i valnød og med en lyse corian bordplader. Alt i hårde hvidevarer er i god kvalitet og er integreret. I tilknytning til køkkenet, findes det originale "anretterkøkken", som også er med fronter i valnød og bordplader i corian. Herfra udgang til ejendommens originale indkørsel, hvor der også er videre adgang til terrasse og have samt ejendommens garage.
1. salen er indrettet med et stort lyst børneværelse med eksklusivt plankegulv fra Dinesen, et lyst flisebadeværelse med brus, toilet og gulvvarme, et dejligt stort "Masterbed room" med indbyggede skydeskabe og stor altan mod haven - herfra betagende udsigt ned over "Kong/Dronning kvarteret" til Roskilde fjord. Også soveværelset har smukke brede planker fra Dinesen med gulvvarme. Herudover et stort eksklusivt badeværelse med stilrene grå rustikke fliser med gulvvarme, der med sin størrelse på 120x120cm imponerer. Elegant bruseniche med Qtoo amaturer og "svævende" glas afskærmning, fritstående badekar i komposit, ligeledes udstyret med Qtoo amaturer. Badeværelsesmøblet er snedkerlavet og bordpladen er med samme sten som på gulvet. En god og praktisk detalje, er det store runde spejl med lys og varme (dugsikret).
Trappe til 2. sal som indeholder et stort værelse på hele 49 kvm. med loft til kip, synlige hanebånd og flotte Dinesen planker, som her ligger i sin fulde længde på ca. 10 meter. En smuk detalje i dette rum er det smukke runde gavlvindue i kippen. Fra dette værelse, er der udgang til en skøn muret tagterrasse med udsigt til Roskilde Fjord. Et herligt sted at sidde og nyde de lune sommeraftener.
Sluttelig en rigtig god og anvendelig underetage - en høj kælder med god loftshøjde og med vinduer over terræn. Hele kælderen er belagt med et stilrent sort klinkegulv. Praktisk planløsning med 3 gode store rum - alle opvarmet. Herudover et dejligt stort badeværelse med gulvvarme, brus og vaskefaciliteter. Separat toilet og et par praktiske depotrum til opbevaring. Kælderplan har et fint indgangsparti fra ejendommens indkørsel. Hele kælderen har monteret panserglas i vinduer og døre. Og når vi nu er ved sikkerhed, er hele ejendommen udstyret med alarmsystem (som kan overtages) og alle 3 hoveddøre er sikkerhedsdøre.
Der er installeret fibernet og ejendommen opvarmes med fjernvarme. El-anlæg er IHC og kan derfor kodes og tilpasses individuelt efter ejers eget ønske.
SKØN SOLRIG HAVE Rundt om huset er der anlagt flere dejlige terrasser, så I altid kan finde sol og skygge afhængig af temperatur og temperament. Haven er gartnerdesignet, anlagt og forsynet med et hav af dekorative vækster og blomster i alskens farver som følger årstiden, hvilket understøtter den klassiske og charmerende stemning.
Kom og få en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Kontakt ejendomsmægler Jesper Mandrup direkte på mobil 2020 9898.