Snebærvej 3, Kirke Sonnerup, 4060 Kirke Såby

PANORAMA UDSIGT TIL ISEFJORDEN!!

Allerede når du drejer ind på den lukkede villavej, ser du det blå vand i horisonten fra Isefjorden. Snebærvej 3 er beliggende midt på en lille hyggelig lukket vej med 8 villaer, og hvor husene med ulige nr. ligger højest og kigger hen over ejendommene på den anden side af vejen. Her får du du gode naboer og et trygt hjem for din familie. Området er omkranset af smuk natur, såsom skov, marker og åbne vidder.

Og udover en fantastisk udsigt får du virkelig meget kvalitet for pengene i denne bolig. En fuldmuret kvalitets villa i 2 plan på ialt 195 etagemeter. Nuværende ejer har gennem sin ejertid løbende renoveret og forbedret boligen på mange områder både indvendigt og udvendigt. bl.a. nyere badeværelse, køkken, vægge, lofter, renset og malet tag, monteret Rationel vinduer og døre, indbygningsspots, pillefyr, nyanlagt haveanlæg og belægning, hævet træterrasse og meget mere. Med andre ord, er denne fantastiske ejendom lige til at flytte ind i.

Du får en rigtig fin planløsning med mange gode muligheder for at indrette sig efter familiens behov. Da huset ligger på en skrående grund, går man direkte fra carport og indkørsel ind i husets indgangsparti/entre i underetagen (kælder) hvor der er højt til loftet og med god plads til overtøj og sko. I denne etage findes også 2 gode disponible rum med gulvvarme. Begge rum er indrettet med trægulve, indbygningsspots og store vinduer ud mod indkørsel og indgangsparti. Dejligt stort og praktisk bryggers med vaskefaciliteter, skabe og varmeanlæg fra 2012 (pillefyr). For enden af indgangspartiet fører trappen op til stueplanet.

I dette plan finder du et dejligt forældre-soveværelse med gulvvarme og adgang til eget badeværelse med toilet, brus og gulvvarme. På modsatte side af hall´en findes 2 gode børneværelser med "Ege" trægulve - begge med gulvvarme. Mellem de 2 børneværelser har sælger i 2021 fået lavet et helt nyt luksusbadeværelse med mange lækre detaljer. Stuen gør indtryk - du bliver mødt af et massivt lysindfald og en udsigt der får virkelig "fanger" dig. Det skal opleves! Her er masser af plads til at indrette både spisestue og opholdsstue. Fra stuen har du adgang til terrasen på havesiden. Brændeovnen skaber hygge og god varme i vintermånederne. Elegant lyst køkken fra Designa med alt i hårde hvidevarer. Her er masser af bordplads samt skuffe- og skabsplads. Fra køkken er der adgang til den store udsigtsterrasse som er etableret i 2018, med en helt fantastisk panoramaudsigt ned mod Isefjorden. Her vil du opleve en helt sydlandsk stemning på de gode sommerdage. Terrassen er iøvrigt stor nok til både loungemøbler og almindeligt havebord med stole. Det er den 3. stue om sommeren. Og når vi nu er ved udenomsområderne, så er der fra terrassen flisebelægning med praktisk overdækning/skur til haveredskaber langs gavlen, som du passerer på din vej om i haven, som er nydeligt anlagt med terrasser, orangeri og terrasse. På havens bedste udsigtspunkt er der placeret en opvarmet spa, hvor man i det varme vand hele året kan nyde udsigten over naturen og fjorden.

Du/I kommer til at bo i et dejligt og populært område - også for børnefamilien. Der er gode institutioner mindre end 200 meter fra huset, samt et velfungerende skolebussystem, der kører børnene direkte til Bramsnæsvigskolen i Ejby flere gange om morgenen, og hjem igen om eftermiddagen. Der er bla. en juniorklub på skolen hver onsdag aften, der drives af frivillige voksne. Endvidere er der cykelsti hele vejen. I Ejby er der også gode idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, grillbar mv. Der går også bus til Hvalsø, hvor man nemt kan komme til København H med toget på kun 43 min. Det er ligeledes nemt at komme til motorvejstilkørslen på Holbækmotorvejen. Derudover er man tæt ved Isefjorden, hvor der er gode bade- og fiskemuligheder.

Området byder på masser af natur. Her findes et dejligt område med skov og vand med utallige af gåture/ruter i skov, hvor der også findes mange dejlige MTB ruter. Er man til landevejscykling, er der utallige gode ruter. Hvis man keder sig en sommerdag, kan man jo altid gå en tur ned gennem skoven til ishuset ved Munkholmbroen, få en is og nyde den dejlige natur der er i området. Og så hjem og nyde udsigten og et glas rose´ på terrassen. Der er masser af muligheder, når man har skov og vand tæt på.

Så drømmer du om liebhaveri og vandkig, så kom og få en eksklusiv boligoplevelse ud over det sædvanlige. Så kan din drøm gå i opfyldelse inden foråret!

Ring til ejendomsmægler Jesper Mandrup direkte på 2020 9898 for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.