Indflytningsklar "2-vær" ejerlejlighed m/12 kvm. altan nær centrum.
LEJLIGHEDEN KAN OVERTAGES HURTIGT!
Velkommen til denne spændende og meget velindrettede lejlighed med rigtig god og stille beliggenhed.
Super lækker og meget lys bolig med store nyere vinduespartier, Lejligheden er oprindeligt en 1-vær. lejlighed, som er blevet indrettet med et soveværelses, så den idag fremstår med både køkken/stue og soveværelse. En veldisponeret planløsning, der er ideel for singlen eller parret.
LEJLIGHEDEN God praktiske entré med fin garderobeplads til tøj, sko og opbevaring. Herfra adgang til et dejligt lyst flisebadeværelse med muret bruseniche og murede hylder til håndklæder m.v. Fra entreen er der videre adgang til resten af lejlighedens opholdsrum.
Køkkenet er kun få år gammelt og indrettet med pæne hvide glatte tidsløse elementer. Her er god skuffe og skabsplads, keramisk kogeplade, integreret køl/frys samt opvaskemaskine. Fra køkken er der adgang til en dejlig stor altan, som både kan være åben og lukket helt eller delvist med skydevinduer. Super praktisk og anvendeligt, da altanen dermed kan udnyttes en stor del af året som en ekstra stue. Sælger har derudover også fået lagt træfliser, på gulvet. Et dejligt sted at sidde og nyde de grønne arealer mens du slapper af.
Endelig byder boligen også på en god lys og hyggelig opholdsstue med god plads til at indrette både en fin spiseplads i forbindelse med køkkenet og en tv-stue. Alle opholdsrum har flotte parketgulve.
EJERFORENINGEN Ejerforeningen er velfungerende, tilbyder gode faciliteter og sørger for vedligeholdelse i området, så alt holdes i en god stand. Foruden grønne fællesarealer er der også virkelig fine parkeringsforhold for biler og cykler, mens der er indrettet de hyggeligste kroge med bænke og overdække, så man kan sidde udenfor og nyde vejret. Der er tillige rigtig fine vaske- og tørrefaciliteter i kælderen ligesom du får brugsret til eget kælderrum.
Det er også tilladt at holde husdyr, hvis de ikke er til gene fra andre beboere.
OMRÅDET Med adresse på Ejboparken 11 flytter du ind i et roligt miljø, tilbagetrukket fra trafikstøj og hverdagslarm, og alligevel kun 2,5 kilometer til Roskilde centrum og Roskilde station. Området grænser nærmest direkte op til grønne arealer, så man hurtigt kan tage en gå- eller løbetur i bl.a. Hyrdehøj Skov. Der er ca. 1 km Holbækvej, hvor du finder dagligvarebutikker og fitness center.
På den anden side af banelegemet findes Musicon, den nye bydel med restauranter, vinbar, museum og masser af koncerter. Og fra hoveddøren er der kun 10 min på cykel til Roskilde centrum med masser af spændende butikker, restauranter og et mangfoldigt cafeliv. Du kan på 15 min cykle til Roskilde Havn, hvor der sommeren igennem er mange spændende aktiviteter og mulighed for en spændende sejltur med Sagafjord på Roskilde fjord.
Der er gåafstand til busstop og kort afstand til motorvejstilkørsel mod København og Holbæk.
Alt i alt et godt, trygt og roligt sted at bo!
Er du blevet nysgerrig på denne skønne lejlighed, så kontakt ejendomsmægler Jesper Mandrup på mobil 2020 9898.