Penthouse lejlighed i "Bo Bedre" stil tæt på Roskilde Havn
Drømmer du om en helt unik og lækker indflytningsklar lejlighed på toppen af en byejendom med udsigt til Roskilde Domkirke, skal du tage et ekstra godt kig på denne fantastiske "liebhaver-lejlighed".
Lejligheden:Denne lejlighed er helt unik, med masser af lækre og funktionelle løsninger, udført med nye, moderne materialer, i rigtig god kvalitet. Fra opgangen træder du direkte ind i lejlighedens fordelingsgang, hvor du med det samme fornemmer boligens lyse og enkle fremtoning - alle rum, på nær bad, har flotte lyse og velholdte plankegulve. Lejligheden byder på en skøn, stor og lys stue, hvor du med det samme bemærker en fantastik udsigt til Roskilde Domkirke og byens tage. Stuen har oprindeligt været både en stue og et mindre værelse, hvilket nemt kan reetableres. Nuværende ejer har i stuen elegant etableret en lille integreret kontorplads.~ Super lækkert og grebsløst KVIK køkken i matsort og med stilfulde kobberdetaljer. Kvalitets hårde hvidevarer, som alle er integreret, på nær vaskemaskine, der er sort og derfor falder naturligt ind i køkkenet. I modsatte ende af lejligheden ledes du frem til en baggang med indbyggede skabe og udgang til brandtrappen. I denne del finder du også soveværelset, hvor der er etableret en praktisk og elegant "åben" garderobe, med rigtig fin plads.~ Ved siden af soveværelset er der, for få år siden, lavet et helt nyt lækkert flisebadeværelse med et gennemført lækkert design og eksklusivt materialevalg. Her skal nævnes en stor glasbruseniche med bagvæg udført i én stor klinke,~"rainshower" og amatur fra Vola, customline unidrain (ingen rist i gulvet - afløb er integreret i flisen).~ Flotte detaljer med indbygget skab i røget eg og integreret spejlløsning med ramme i røget eg - alt sammen specielt designet og bygget. Elegant hvid håndvask og væghængt toilet. Glasset omkring bruseområdet er også specieldesignet.~Komforten er også i orden - der er gulvvarme og håndklædetørrer tilsluttet fjernvarmen. ~Til opbevaring får du et mindre, men praktisk, depotrum i lejligheden samt et godt tilhørende kælderrum på ca. 5 kvm. Her får du den sjæl og charme, som forbindes med en herskabslejlighed, men i nutidigt og minimalistisk design.Ejerforeningen:Til ejendommen hører meget velplejede udenomsarealer, som bl.a. omfatter et hyggeligt fælles havemiljø med græsplæne, gamle træer samt borde, stole og grill. Mulighed for leje af p-plads i gården. Stort overdækket areal til cykelparkering. Endvidere fællesvaskeri. (Der er dog installeret vaskemaskine og tørretumber i lejligheden). Professionel og veldrevet ejerforening med godt sammenhold og godt naboskab.
Ejendommen:Boligen er beliggende øverst oppe på 2.sal i en gedigen rødstensejendom fra 1924. Her har du ingen overboer, og får dermed en stille og ugenert beliggenhed. Der er ultimo 2016 lagt helt nyt tegltag på ejendommen, og~i denne forbindelse er hele loftsrummet efterisoleret til nutidens standarder, hvilket forbedrer ejendommens og lejlighedens energiforbrug. (Bemærk derfor at det foreliggende energimærke ikke er retvisende).
Området:Asylgade er beliggende på det hyggelige og eftertragtede Skt. Jørgensbjerg med 10 min. gåafstand til Roskilde centrum, Roskilde havn, Byparken og det rekreative område langs fjorden mod Boserup skov. Er du til gå- eller løbeture, mountainbike eller landevejscykling, har du de skønneste faciliteter lige uden for døren. Du kommer til at bo i et stille område med masser af charmerende gamle huse og bygninger. Der er busstop 2 min. fra lejligheden.~ Denne bolig er absolut i en særlig klasse og et besøg værd! Er du blevet nysgerrig på et nærmere kig på denne spændende lejlighed, så ring direkte til ejendomsmægler Jesper Mandrup direkte på~2020 9898.