Lækkert indflytningsklart rækkehus tæt på centrum.
Hvis du vil bo centralt med gåafstand til Ros Torv, Stationen og bymidten, skal du se nærmere på denne skønne og meget hyggelige og veldisponerede bolig med både udestue, overdækket terrasse og gårdhave.
Udstykningen rummer ialt 23 rækkehuse, som er bygget med en ensartethed som tydeligt ses og fornemmes, når man ankommer til Hedemølleparken. Her er byggeriet og arkitekturen i samme materialer og farver, hvilket får byggeriet til at fremstå ensartet, roligt og sammenhængende. Dette er en lille stille "enklave" for sig selv med lukket vej og sti mod Bymarken og grønne områder ved Dommervænget.
Nr. 15 ligger med en af de bedste beliggenheder i udstykningen med delvis overdækket gårdhave og udestue mod syd. Der er 2 p-pladser til ejendommen, hvoraf den ene er i carport. Bag carporten findes et praktisk udhus til cykler m.v og kommer du hjem om aftenen eller får du gæster, når det er mørkt tænder lyset i forhaven automatisk (kan styres fra skuret).
Her foran ejendommen er etableret en hyggelig lille terrassekrog, hvor aftensolen ugenert kan nydes.
Du får 2 indgange til Hedemølleparken 15 - en bryggersindgang og en hovedindgang. Når du træder ind af hoveddøren til entreen, fornemmer du med det samme et meget velholdt og pænt hjem, hvor de hvide vægge og mahogni karme, døre og gulve giver en flot varm kontrast. Entreen er med praktisk garderobe og trappe til 1. sal. Her i entreen er der også adgang til et gæstetoilet fra 2012 med klinkegulv, HTH skabselement og ORAS armatur samt indbygningsspots. Fra entreen kommer du ind i et fantastisk leverum, som består af et stilrent lyst KVIK køkken med nye fronter fra 2019, indrettet med masser af bordplads, GROHE armatur og alt i hårde hvidevarer såsom pyrolyseovn og mikroovn fra 2019. Soklen i køkkenet er praktisk indrettet med sokkelskuffer. Et godt og praktisk HTH bryggers fra 2019, indrettet med skabe, vaskemaskine og tørretumbler, bord med vask med GROHE armatur samt sokkelskuffe og klinkegulv. I forlængelse af køkkenet er indrettet en god spisestue, hvor du nemt kan sætte bord op til 20 gæster. Her er altså praktisk plads til både hverdag og fest. I vinkelstuen er der god plads til hyggelig indretning med både sofa og lænestole. Her er masser af lys fra de store vinduespartier og fra stuen er der adgang til en skøn udestue og herfra også adgang til gårdhaven med en overdækket terrasse, som i øvrigt blev malet i 2020. Dette er virkelig en oase om sommeren, hvor solen og lune aftener kan nydes i fulde drag. Og så er det tilmed nemt at holde, da gårdhaven primært er belagt med fliser. På 1.sal findes et godt stort repos med indbygget skab, 2 hyggelige børneværelser - begge med indbyggede skabe samt et stort forældresoveværelse med flere indbyggede skabe. I 2012 har nuværende ejer fået lavet et nyt lækkert badeværelse med klinkegulv, mobel fra HTH, muret bruseniche, toilet og pænt lyst sanitet. Også her oppe fornemmer man charmen og hyggen fra byggeriets orginalitet med karme, gulve, vinduer og døre i mahogni samt små glaspartier over dørerne til alle værelser. I øvrigt kan det nævnes, at alle døre i 2016 har fået nye dørhåndtag.
Som det fremgår har nuværende ejer løbende vedligeholdt og fornyet boligen. Det gælder også energiforbedringer - i 2011 er der monteret nye vinduer på 1. sal (varme & støjisolerende). Og når vi nu er ved energi, kan det nævnes, at boligen opvarmes med fjernvarme. Ejendommen er netop blevet forsynet med fibernet fra Nordlys.
Der er offentlig transport med busstop lige uden for døren. Skole og fritidsordninger samt idrætsfaciliteter er i gåafstand. Og vil du nyde de fantastiske muligheder i Roskilde nye svømmehal, kan du gå dertil på 2 minutter.
Et fantastisk sted at bo!
Er du blevet nysgerrig på at opleve denne bolig, så ring direkte til ejendomsmægler Jesper Mandrup på 2020 9898 for en fremvisning.