Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kongemarksvej 90, Kattinge
Charmerende indflytningsklar landvilla med god plads til familien, stærkt lokalt fællesskab og naturen lige uden for døren!
I de naturskønne omgivelser ved Kattinge, vest for Roskilde, finder I denne rummelige og karakterfulde ejendom, hvor landlig idyl, gode opholdsrum og masser af anvendelsesmuligheder går hånd i hånd.
Her får I 249 m² bolig på en 1.563 m² stor grund og en beliggenhed, hvor naturen, landsbylivet og det stærke lokale fællesskab bliver en integreret del af hverdagen.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1948 og ombygget i 2008. Siden er boligen løbende moderniseret med blandt andet gulvvarme, efterisolering, nye vinduer og døre samt opdaterede el-, vand- og kloakinstallationer.
Allerede ved ankomsten fornemmer man husets særlige charme. Den karakteristiske arkitektur, de sprossede vinduer, den store have og de mange faciliteter på ejendommen skaber tilsammen en indbydende og personlig ramme om hjemmet.
En planløsning med hyggelige opholdsrum og gode private afdelinger
Boligen byder på en gennemtænkt planløsning, hvor de praktiske funktioner, familiens fælles opholdsrum og de mere private afdelinger er fint fordelt. Man bydes velkommen via det klinkebelagte og praktiske indgangsparti/bryggers, som har direkte forbindelse til husets carport. Her er god plads til overtøj, sko og familiens daglige gøremål, og i forbindelse med bryggerset findes et praktisk teknik- og opbevaringsrum.
Et lyst landkøkken med plads til samvær
Fra bryggerset træder man ind i boligens lyse og indbydende køkken/alrum, hvor hvide fyldningsfronter, varme træbordplader og det karakteristiske gulv skaber en hyggelig og landlig atmosfære. Køkkenet er indrettet med god bord- og skabsplads samt alt i hårde hvidevarer. De store sprossede vinduespartier sørger for et fint lysindfald og giver samtidig et smukt udsyn til de åbne marker med dyr. I naturlig forbindelse med køkkenet ligger spisepladsen, hvor familie og venner kan samles omkring bordet. Herfra er der direkte adgang til en skøn sydvendt terrasse, der bliver en naturlig forlængelse af boligens opholdsarealer i sommerhalvåret.
Opholdsstue med smukt trægulv og brændeovn
Fra køkken/alummet er der adgang til boligens hall – en gæsteindgang med en smuk og elegant trappe til 1. sal. I forbindelse med hallen er der gæstetoilet og adgang til en hyggelig opholdsstue med et helt særligt parketgulv samt brændeovn og direkte adgang til haven med endnu en dejlig solterrasse.
Separat afdeling til de unge mennesker
Stueplan rummer desuden en fin børne-/teenageafdeling med to gode værelser og et lækkert badeværelse med brus og toilet, ligesom der er et elegant gæstetoilet i den samme eksklusive, landlige stil, som går igen i resten af huset.
1. sal med charme, komfort og hygge
I den centrale hall leder en smuk trappe til førstesalen. Herfra åbner boligen sig på fineste vis, for heroppe venter en virkelig hyggelig opholdsstue med loft til kip og charmerende synlige spærbjælker samt en effektiv og hyggelig brændeovn. Det er et rum, man straks får lyst til at slå sig ned i. Om vinteren kan der hygges foran brændeovnen, mens de store vinduespartier samtidig giver et fantastisk kig over de omkringliggende marker. Et sted, hvor årstidernes skiften kan opleves helt tæt på.
Førstesalen rummer herudover et godt børneværelse med hems, som giver ekstra plads og en hyggelig dimension, samt en hyggelig forældreafdeling med synlige bjælker, skråvægge, indbyggede skabe samt et tilhørende spabadeværelse. Badeværelset har naturligvis gulvvarme og er fint indrettet med spabadekar, brus og toilet – en dejlig fornemmelse af hverdagsluksus.
En skøn have med mange muligheder
Udenfor fortsætter ejendommens mange kvaliteter. Den skønne grund er indrettet med flere gode faciliteter og hyggelige opholdssteder, så udelivet kan nydes på forskellige tidspunkter af dagen. I direkte forbindelse med huset findes en garage med elport, ligesom der er carport og gode parkeringsarealer, som er forberedt til elbil.
Haven byder desuden på flere hyggelige terrasser og en dejlig havestue, hvor man kan forlænge udesæsonen og nyde haven, også når vejret ikke helt viser sig fra sin bedste side.
Et særligt aktiv er det isolerede udhus, som er indrettet med tekøkken, varmepumpe samt eget toilet og bad. Det giver en lang række anvendelsesmuligheder – eksempelvis som hjemmekontor, gæsteafdeling, teenageafdeling, hobbyrum eller til liberalt erhverv. I den modsatte ende af grunden ligger en garage/værksted med elport, der giver gode muligheder for hobby, værksted og opbevaring. På taget er der monteret et effektivt solcelleanlæg, som bidrager til at holde ejendommens eludgifter nede. I forbindelse med garage/værkstedet er der desuden gode udearealer til trailer, brænde, materialer og anden opbevaring.
En ejendom, der er opdateret med omtanke i 2008
Boligen er løbende moderniseret, og særligt køkken og førstesal er gennemgået grundigt. I køkkenet er der blandt andet etableret nye vand- og kloakinstallationer, nye elinstallationer, nye vinduer og døre samt efterisolering af ydervæggene indefra. Det tidligere gulv er fjernet, og der er etableret nyt gulv med tidssvarende isolering og gulvvarme.
På førstesalen er det gamle gulv ligeledes fjernet, og der er etableret nyt gulv med gulvspånplader og gulvvarme. Ydervæggene er efterisoleret indefra, ligesom der er monteret nye vinduer og døre og etableret nye elinstallationer. Badeværelset er nyetableret med nye vand- og kloakinstallationer. Tagkonstruktionen er bibeholdt, mens den tidligere isolering er fjernet og erstattet med ny, tidssvarende isolering.
Udestuen – et helt særligt samlingspunkt
En af ejendommens mest charmerende detaljer er den ottekantede udestue med store vinduespartier og synlig trækonstruktion. Her får man en helt særlig fornemmelse af at sidde midt i haven, samtidig med at man er beskyttet mod vind og vejr. Udestuen er oplagt til morgenkaffen, familiens hyggelige stunder, lange sommeraftener eller bare et roligt øjeblik med udsigt til haven.
Udenfor fortsætter oplevelsen på den rummelige grund, hvor græsplæne, etableret beplantning og gode opholdsarealer skaber en naturlig ramme om udelivet. Et solhus/værksted fra 2012 giver yderligere plads til hobbyer og praktiske gøremål, mens den ældre garage er opdateret med nyt tag og nye vinduer.
Der medfølger desuden en elbiloplader, ligesom boligens eget videoovervågnings- og alarmsystem følger med. Som en ekstra komfortabel detalje får I også en infrarød sauna.
Et aktivt landsbysamfund med plads til fællesskab
Noget af det særlige ved at bo her er kombinationen af den landlige beliggenhed og det aktive lokalsamfund. Området omkring Kattinge og Herslev er kendetegnet ved et stærkt lokalt fællesskab og aktiviteter for både børn og voksne.
Ved Herslev Havn findes et levende sejlermiljø med sejladser, stævner, fester og træf. Om sommeren etableres sandstrand og badebro, og fjorden indbyder til både badning, surfing, sejlads og andre former for vandsport.
På Herslev Bryghus afholdes løbende events og koncerter, og stedet er blandt andet kendt for den årlige oktoberfest.
Er I til skov og motion, ligger Boserup Skov i nærheden med gode muligheder for gåture og mountainbike, mens Roskilde Golfklub kan nås på cykel.
Kom og få en særlig boligoplevelse
Kongemarksvej 90 ligger i et område, hvor åbne landskaber, grønne omgivelser og dyreliv bliver en naturlig del af hverdagen. Samtidig er der kun omkring 3 km til Roskilde centrum, så byens butikker, restauranter, kulturtilbud, skole- og fritidsfaciliteter er fortsat tæt på.
Kongemarksvej 90 er til jer, der ønsker mere end blot kvadratmeter. Det er følelsen af at bo på landet – uden at give afkald på byens muligheder.
Kom og oplev ejendommen ved en fremvisning! Kontakt ejendomsmægler Jesper Mandrup direkte på mobil 2020 9898.
Kontakt
-
Jesper Mandrup
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE