Kornvej 37, 4040 Jyllinge - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kornvej 37, Jyllinge

NyhedÅbent hus: 30. august fra kl. 12:00 til kl. 12:30

Sjældent udbudt 1-plansvilla fra 2007 tæt på fjorden med et samlet bygningsareal på hele 313 etagemeter.

Det er ikke hver dag, der udbydes en ejendom som Kornvej 37. Her får man en særdeles rummelig og attraktiv 1-plansvilla på hele 239 m², beliggende på en stor grund på 1.401 m² på en stille og eftertragtet villavej – lige bag den gamle lystbådehavn i Jyllinge og tæt på Roskilde Fjord.

Ejendommen er skabt til den store familie, der ønsker rummelighed, komfort og fleksibilitet. Hertil kommer en 40 m² isoleret garage, der i dag er indrettet som et særdeles anvendeligt ekstra rum, samt en helt ny dobbeltvognport på 32 m², opført i 2025.

Velfungerende børne- og teenageafdeling
Allerede ved ankomsten mærker man, at dette er en bolig ud over det sædvanlige, når det kommer til plads og anvendelighed. Fra entréen træder man ind i en imponerende fordelingsgang med loft til kip og hele 3,9 meter til loftet. Den generøse loftshøjde skaber en flot rumfornemmelse og giver boligen et markant første indtryk. I denne del af huset findes tre gode børneværelser samt et nyere og stilfuldt badeværelse. Herudover er der bryggers og teknikrum med integreret vaskemaskine og tørretumbler. For enden af fordelingsgangen er der direkte adgang til den store 40 m² isolerede garage, som er indrettet med elegant parketgulv. og gulvvarme- Det er langt mere end en traditionel garage. Her får man et oplagt hobbyrum, teenageafdeling, multirum, værksted eller kreativt frirum, og anvendelsesmulighederne er mange.

Et imponerende køkken/alrum
Husets store køkken/alrum er et naturligt samlingspunkt for familien og imponerer med sin generøse størrelse og åbne indretning. Her er loft til kip, mens de integrerede Velux-vinduer tilfører rummet et fantastisk naturligt lys og understreger den luftige atmosfære. Køkkenet er fra Invita, og flere af de hårde hvidevarer er fornyet. Fra køkken/alrummet er der direkte udgang til terrasse og have, så inde- og udeliv naturligt kan smelte sammen i sommerhalvåret.

I forbindelse med køkken/alrummet findes desuden et stort børneværelse samt endnu et fleksibelt værelse, der kan indrettes som kontor, gæsteværelse eller børneværelse. Hertil kommer et praktisk depot-/viktualierum med god plads til køkkenmaskiner, konserves og øvrige fornødenheder.

Stor opholdsstue med masser af lys
I forlængelse af køkken/alrummet ligger den store opholdsstue. Også her er der loft til kip og et imponerende lysindfald fra de store vinduespartier, som giver rummet en behagelig og indbydende atmosfære.
De store dobbeltdøre åbner direkte mod terrassen og haven, og for enden af stuen er der adgang til en herlig, vestvendt og overdækket terrasse. Her kan de lange sommeraftener nydes, mens solen langsomt går ned mod vest.

Privat forældreafdeling
Fra opholdsstuen træder man ind i boligens velfungerende forældreafdeling. Her findes et godt soveværelse med direkte adgang til haven samt et stort, helt nyt og stilfuldt badeværelse med bruseniche.
Som en ekstra luksuriøs detalje er der fra badeværelset adgang til en dejlig sauna. Med den korte afstand til Roskilde Fjord og Jyllinges maritime miljø er det let at forestille sig, hvordan saunaen kan blive en særlig del af hverdagen – måske kombineret med en frisk tur i vandet.

Stor og anvendelig have
Ejendommen ligger på en veldisponeret grund på 1.401 m², som giver en sjælden grad af luft og frihed omkring boligen. Haven er primært anlagt med en stor fliseterrasse og en stor nyanlagt græsplæne, der giver gode muligheder for boldspil, leg, aktiviteter og familieliv. Der er iøvrigt også¨anlagt ny hæk foran ejendommen mod vejen. Her er god plads til både børn og voksne, samtidig med at der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på de grønne omgivelser.

Dobbeltvognport og gode parkeringsmuligheder. Fra garagen er der adgang til den nye 32 m² dobbeltvognport, som er udstyret med fjernbetjent elport. Vognporten er opført i 2025 og fremstår derfor moderne og velholdt.
Her er således særdeles gode muligheder for parkering og opbevaring af familiens biler, cykler og øvrige fritidsudstyr.

Komfortabel og energivenlig bolig
Boligen opvarmes energivenligt med varmepumpe, og der er gulvvarme i alle opholdsrum – dog ikke i garage og vognport.
Indgangsparti, bryggers og køkkenområde er belagt med praktiske klinker, der er nemme at rengøre og vedligeholde. I boligens øvrige opholdsrum ligger elegante parketgulve med gummifuger – også kendt som "skibsgulv", som tilfører boligen et eksklusivt og maritimt præg.

Ejendommen er desuden udstyret med et effektivt Genvex-anlæg, som bidrager til et behageligt og sundt indeklima og som styrer gulvvarmen i hele huset præcist og effektivt.

En sjælden mulighed
Kornvej 37 er først og fremmest en ejendom, hvor rummeligheden er den store luksus. Hele 239 m² bolig i ét plan kombineret med en 40 m² isoleret garage, en 32 m² ny dobbeltvognport og en grund på hele 1.401 m² giver
en bolig med en sjælden kombination af størrelse, funktionalitet og fleksibilitet. Her er plads til børnene, gæsterne, hjemmekontoret, hobbyerne, bilerne og de mange aktiviteter, der følger med et moderne familieliv. Samtidig får man en særdeles attraktiv beliggenhed lige bag den gamle lystbådehavn i Jyllinge, hvor nærheden til Roskilde Fjord og det hyggelige havnemiljø er en helt særlig kvalitet.

Det er luksus. Og det giver muligheder.
En 1-plansvilla med denne størrelse, de mange ekstra kvadratmeter og den store grund er sjældent udbudt. Kornvej 37 skal ganske enkelt opleves – for det er først, når man træder indenfor og mærker rummeligheden, lysindfaldet og de mange anvendelsesmuligheder, at ejendommen for alvor kommer til sin ret.

En ejendom, der skal ses og opleves!

Kornvej 37, Jyllinge

NyhedÅbent hus: 30. august fra kl. 12:00 til kl. 12:30

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG