Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Hovedgaden 27A, Gadstrup
Smuk og charmerende villa med 5 soveværelser, sydvestvendt have og hyggeligt gårdmiljø
Velkommen til Hovedgaden 27A i Gadstrup – en indbydende og velindrettet bolig med god plads til den store familie. Her får I en kombination af lyse opholdsrum, funktionelle løsninger og skønne udearealer i hyggelige omgivelser, samtidig med at I bor i en attraktiv stationsby med kort afstand til både Roskilde, Køge og København.
Gadstrup er et velfungerende lokalsamfund med skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og togstation, som gør hverdagen nem for både børnefamilier og pendlere. Fra boligen er der blot ca. 10 minutters kørsel til Roskilde, omkring 20 minutter til Køge og cirka 35 minutter til København, mens togforbindelserne giver nem adgang til resten af Sjælland.
Boligen byder velkommen i en entré med adgang til husets centrale opholdsafdeling. Det lyse køkken/alrum fremstår pænt og funktionelt med god skabsplads samt alle hårde hvidevarer. En hyggelig, gammel kakkelovn vidner om ejendommens historie og bidrager med masser af charme og atmosfære, selvom den i dag ikke længere er i funktion. I tilknytning til køkkenet findes desuden et praktisk viktualierum, som giver ekstra opbevaringsplads til dagligdagens fornødenheder.Herudover også en mindre kælder, hvor husets gasfyr er placeret.
Fra køkken/alrummet åbner en elegant dobbeltfløjet dør op til den store vinkelstue, der giver mange indretningsmuligheder med plads til både en rummelig spisestue og en hyggelig opholdsstue. De store opholdsrum har et dejligt lysindfald, og herfra er der direkte udgang til terrassen og den sydvestvendte have, hvor solen kan nydes fra middag til aften. Og til de kolde vintermåneder er der en effektiv brændeovn, som både afgiver en masse god varme og spreder hygge.
I stueplan findes desuden et soveværelse med praktiske skabe til garderoben samt et badeværelse med bruseniche, toilet og behagelig gulvvarme.
På førstesalen venter fire gode og regulære værelser med flotte plankegulve og synlige hanebåndsspær, der tilfører boligen masser af charme og karakter. Herudover er der et badeværelse med brus og toilet, som betjener etagen.
Ejendommen fremtræder også udvendigt i rigtig fin stand. Der er kommet smukt nyt glaseret tegltag på huset i 2010 og facaden er pudset og gennemgået for revner i 2025.
Udendørs byder ejendommen på et særdeles hyggeligt og privat gårdmiljø. Den flisebelagte gårdhave er placeret mellem boligen og udhuset og danner en skøn ramme om udelivet, hvad enten det er morgenkaffen, grillmiddage eller afslapning i solen. Udhuset rummer gode opbevaringsmuligheder og fungerer samtidig som praktisk vaskehus.
Mod Hovedgaden findes en flisebelagt indkørsel med plads til to biler.
Her får I en rummelig og charmerende bolig med hele fem værelser, gode opholdsrum og skønne udearealer – alt sammen i et attraktivt lokalsamfund med nem adgang til Roskilde, Køge og København.
En ideel bolig for familien, der ønsker plads, sjæl og charme samt en central og bekvem beliggenhed.
Kontakt
-
Jesper Mandrup
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE