Kontakt os
Bestil fremvisning
Skuffesag,
MARKANT PALÆEJENDOM PÅ EN AF ROSKILDES MEST ATTRAKTIVE OG EKSKLUSIVE ADRESSER.
På den eksklusive og eftertragtede Klostervang udbydes denne imponerende palæejendom, hvor klassisk arkitektur, kompromisløs kvalitet og moderne komfort forenes på fornemmeste vis. Her får man ikke blot en bolig, men en sjælden mulighed for at erhverve en af områdets markante ejendomme på en adresse, der gennem generationer har været blandt Roskildes mest attraktive.
En herskabelig bolig i særklasse på en stille, lukket villavej omgivet af eksklusive smukke ejendomme, beliggende mellem Folkeparken og Byparken, og samtidig kun ca. 5-7 minutters gang fra Roskildes hyggelige gågade, caféer og byliv samt Vikingeskibsmuseet og Roskilde Havn.
Her får man en unik kombination af ro, privatliv og grønne omgivelser – og samtidig en helt central placering i byen.
OMFATTENDE RENOVERING OG MODERNISERING
Ejendommen har gennemgået en gennemgribende og særdeles gennemført renovering, hvor stort set alle bygningsdele er moderniseret og restaureret med respekt for husets oprindelige arkitektur og herskabelige udtryk.
Udvendigt blev ejendommen ligeledes totalrenoveret. Tagkonstruktionen blev fornyet med ny isolering, undertag og teglbelægning, vinduer og døre blev udskiftet til specialfremstillede elementer med den oprindelige sprosseopdeling, murværket blev omfuget med jurakalk, og alle zinkarbejder blev udført på ny. Velanlagte adgangsforhold, smukke granitbelægninger, nye terrasser i eksklusivt IPE-træ fuldender helhedsindtrykket.
Indvendigt blev boligen nyindrettet med eksklusive materialevalg. Stueplan fremstår med massive egetræsgulve lagt i smukt sildebensmønster, mens køkkenet er udført med inventar fra Unoform i eg og bordplader i hvid Corian. Badeværelserne er indrettet med travertin, inventar fra Montana og armaturer fra Vola, hvilket understreger den gennemgående høje standard.
Kælderen er fuldt understøbt efter ingeniørberegninger og udført med omfangsdræn hele vejen rundt. Der er udgravet til en imponerende loftshøjde på ca. 2,35 meter, etableret ny gulvkonstruktion med isolering, beton og gulvvarme, hvilket gør kælderen til en fuldt anvendelig og integreret del af boligen.
Teknisk er ejendommen opdateret med nye elinstallationer (IHC), moderne VVS-installationer, fjernvarme, gulvvarme overalt, omfangsdræn med pumpe, fibernet, samt kvalitetsarmaturer fra Vola og elementer fra blandt andet Unoform og Montana.
INDRETNING:
STUEPLAN
Boligen byder velkommen via et elegant og repræsentativt indgangsparti med en smuk trappehall, som naturligt binder etagerne sammen og skaber en imponerende ankomstoplevelse.
Stueplan rummer et stilfuldt gæstebadeværelse samt et eksklusivt køkken/alrum med Unoform-inventar og elegante materialevalg. Herfra er der åben forbindelse til to smukke stuer en suite, hvor sildebensgulve i massiv eg, højt til loftet og klassiske proportioner skaber en herskabelig og harmonisk atmosfære.
Fra opholdsrummene åbner boligen sig mod haven gennem to store dobbeltdøre, der giver et fantastisk lysindfald og en elegant og særlig forbindelse mellem inde- og udeliv. Når dørene står åbne, opleves haven som en naturlig forlængelse af boligen, samtidig med at der i kigget anes de karakteristiske tårne fra Roskilde Domkirke i horisonten.
1. SAL
På første sal fortsætter den høje boligstandard med et stort og roligt soveværelse med en imponerende udsigt til Domkirken, et godt og rummeligt børneværelse samt er lækkert stort luksusbadeværelse i eksklusive materialer med en stor bruseniche, hvor en særlig detalje er mulighed for brus fra både loft og vægge fra de stilrene Vola armaturer. Etagen rummer desuden et rummeligt kontor/gæsteværelse/børneværelse, hvorfra en elegant trappe fører videre op til den udnyttede 2. sal.
2. SAL
Som en del af ombygningen er 2. sal udnyttet til et helt særligt disponibelt rum, udført i samme høje kvalitet som resten af boligen med egetræsgulve og et enestående lysindfald.
Herfra er der adgang til to fantastiske Velux-altaner med 180 graders vue mod henholdsvis øst og vest. Mod vest åbner udsigten sig mod byens historiske centrum med kig til Roskilde Domkirke og den katolske kirke, mens der mod øst er en helt spektakulær udsigt over Roskilde Havn, fjorden og Folkeparken. Et rum og en udsigt, der ganske enkelt skal opleves.
KÆLDER
Kælderen fremstår i boligkvalitet og er fuldt integreret i ejendommen. Her findes en trappehall med udgang til haven, lækkert stilrent badeværelse i gode materialer med brus og toilet, et uundværligt vaskerum med gode maskiner i den rigtige højde samt masser af skabsplads. Herudover et fantastisk rum med et stort disponibelt rum til fitness, gildesal, teenageafdeling eller erhverv. Her er 2,35 til loftet og vinduer over terræn, så det opleves mere som underetage end kælder.
Derudover er der et praktisk køkken med køleskab og vinkøleskab, hvilket gør etagen særdeles anvendelig i hverdagen. Kælderen er udført med henholdsvis klinkegulve og trægulve - selvfølgelig med gulvvarme for optimal komfort.
HAVE OG UDEARELAER
Ejendommen er smukt anlagt med en velplejet og harmonisk have, der danner en grøn og privat ramme om boligen. Haven er anlagt med stor sans for æstetik og funktion og rummer både opholdsarealer, beplantning og hyggelige kroge og ikke mindst en smuk udsigt op mod Roskilde Domkirke.
Hertil kommer et stort og meget praktisk udhus med moderne sedumtag, som både er æstetisk smukt og funktionelt i brug. Udhuset giver gode opbevaringsmuligheder og understøtter ejendommens høje kvalitet og anvendelighed i hverdagen.
SAMLET INDTRYK
Klostervang 8 er en sjældent udbudt palæejendom, hvor kompromisløs renovering, herskabelige detaljer og en enestående beliggenhed går op i en højere enhed. Her får man en bolig, hvor både arkitektur, materialer og planløsning er tænkt ned i mindste detalje – og hvor udsigt, lys og atmosfære skaber en helt særlig oplevelse.
Klostervang 8 henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, som ønsker en sjældent udbudt kombination af herskabelig charme, moderne komfort
En ejendom i særklasse, som står klar til næste heldige ejer!
Kontakt
-
Jesper Mandrup
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE