Snebærvej 5, Kirke Sonnerup
Attraktiv indflytningsklar udsigtsvilla med integreret garage
Velkommen til Snebærvej 5 i 4060 Kirke Såby – en skøn udsigtsejendom beliggende på en lille, lukket og fredelig villavej med kuperede omgivelser. Her får du bolig er højt beliggende med en betagende udsigt over grønne områder og Isefjorden i horisonten – en panoramaudsigt, der skal opleves!
Ejendommen fremstår i funkisstil og byder på integreret garage med direkte adgang til boligen – en både praktisk og komfortabel løsning i hverdagen. Indenfor mødes du af et stort og indbydende indgangsparti med flotte sorte klinker og gulvvarme, som sætter tonen for resten af boligen. Boligen rummer et dejligt soveværelse med indbygget skabsvæg og praktiske skydedøre samt et lækkert badeværelse med nedsænket badekar, bruseniche og naturligvis gulvvarme. Hertil kommer to gode børneværelser samt et funktionelt bryggers – også med gulvvarme og egen indgang.
Husets absolutte samlingspunkt er det store, åbne køkken/alrum med et lyst og moderne køkken, fuldt udstyret med hårde hvidevarer. Her ledes blikket automatisk mod det imponerende vinduesparti, som indrammer den fantastiske udsigt. En skydedør i vinduespartiet giver oplagt mulighed for at etablere en udsigtsterrasse, hvor naturen kan nydes fuldt ud. Fra køkkenet er der desuden adgang til en skøn sydvestvendt overdækket terrasse.
Fra køkken/alrummet træder du videre ind i endnu en lys og indbydende udsigtsstue, hvor dagslyset strømmer ind, og horisonten virkelig kommer til sin ret. Her skaber en hyggelig brændeovn varme og stemning i de kolde måneder. Fra stuen er der nedgang til både kælder og garage. Kælderen byder på gode opbevaringsmuligheder og kan anvendes til eksempelvis garderobe eller hobbyrum. Garagen er rummelig og velegnet til både bil og fritidsinteresser.
Ejendommen er energimæssigt blevet opdateret i 2024, idet sælger i 2024 fået installeret luft til vand varmepumpe.
Udendørs venter en hyggeligt anlagt have med højbede, frugttræer, flere terrasser samt en charmerende sauna – perfekt til afslapning året rundt.
Området omkring Snebærvej 5 i Kirke Såby er kendetegnet ved ro, naturskønne omgivelser og et stærkt lokalt fællesskab – perfekt for både børnefamilier og dem, der ønsker en mere afslappet hverdag væk fra byens tempo.
Byen ligger i Lejre Kommune, som er kendt for sin smukke natur med bølgende landskaber, åbne marker og nærhed til vandet. Fra området er der kig mod Isefjorden, som giver en særlig stemning og mulighed for naturoplevelser året rundt – lige fra gåture og cykelture til badning og kajak.
Kirke Såby er en velfungerende mindre by med gode lokale faciliteter. Her finder du skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder i overskuelig afstand. Samtidig er der et aktivt lokalmiljø med foreningsliv og arrangementer, som skaber en tryg og levende atmosfære.
Beliggenheden er også ideel for pendlere. Der er kort køreafstand til Roskilde, som byder på et bredt udvalg af butikker, restauranter, kultur og uddannelsesinstitutioner. Derudover er der nem adgang til motorvejsnettet, hvilket gør det let at komme til både København og Holbæk.
Kort sagt får du her en attraktiv kombination af landlig idyl, smuk natur og god tilgængelighed til større byer – et område hvor livskvalitet og ro er i højsædet.
Bestil en fremvisning allerede i dag og oplev denne unikke bolig med egne øjne!
Kontakt
-
Jesper Mandrup
Indehaver & Ejendomsmægler, MDE