Jernaldergården 23, 4000 Roskilde - Billed

Jernaldergården 23, Himmelev

Solgt

Spændende familievilla fra 2013 med stor garage på lukket vej i rolige og naturskønne omgivelser.

EJENDOMMEN
På en hyggelig lukket vej i et attraktivt villakvarter, finder du denne indbydende og velindrettede villa med masser af gode løsninger og en yderst velfungerende planløsning for både voksne, teenagere og børn. Her bor du fredeligt med søde og imødekommende naboer – perfekt for børnefamilien eller parret, der ønsker ro, tryghed og moderne komfort i hverdagen. Her kan du roligt sende børnene ud at lege på den rolige villavej.

Solidt og vedligeholdelsesfrit byggeri fra 2015 med alle de moderne faciliteter som lavenergi, genvex, centralstøvsuger og gulvvarme i alle rum. Der er tænkt i gode tidløse kvalitetsmaterialer. Du får derfor meget lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på denne ejendom. Garagen er opført i fibercement og kræver dermed også meget lidt vedligeholdelse.

PLANLØSNING
Boligen byder på en gennemtænkt planløsning, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Her får du et hjem, hvor hver kvadratmeter er udnyttet optimalt, og hvor der er tænkt på både samvær og privatliv.
Du bydes velkommen i et skønt indgangsparti med egen indgang og et elegant og praktisk klinkegulv. Her er er flere indbyggede garderobeskabe, skabsmiljø med vask og blandingsbatteri samt indbygget vaskemaskine. Et dejligt praktisk rum som du ikke vil undvære i hverdagen. Fra dette indgangspartiet er der adgang til et hyggeligt værelse; ideelt til kontor, gæsteværelse, hobbyrum eller bare et ekstra børneværelse.

Boligens hjerte er det imponerende køkken/alrum hvor du med det samme ikke kan undgå at bemærke lyset strømme ind fra hele 6 store Veluxvinduer i tagkonstruktionen. Åbenheden til 1. salen og kigget helt op til hanebåndene og kippen giver en fantastisk rumfornemmelse, som bare skal opleves. Arkitekturen og placeringen af trappen giver rummet et spændende forløb og en god åben sammenhæng med stuen på 1. sal, således at man har en fin oplevelse med at kunne kommunikere og være sammen, selvom man opholder sig på hver sin etage. Køkkenet fra KVIK er veldisponeret med god bordplads, masser af skuffer og skabe, og en praktisk køkken-Ø, som altid er et samlingspunkt. En særlig detalje er ovn og kombiovn, begge fra Simens, der er elegant integreret i væggen. Og så er der direkte adgang fra køkken/alrum til terrasseområdet – det vil du sætte stor pris på om sommeren, når venner og familie samles til grillarrangement.

De unge mennesker får en afdeling helt for sig selv, som indeholder 2 lyse og hyggelige børneværelser, med fin plads til seng, skrivebord og skabe. Denne afdeling har eget lækkert badeværelse med toilet, brus og naturligvis gulvvarme for optimal komfort.

På førstesalen mødes du af en hyggelig dagligstue/TV-stue, som fungerer som et oplagt samlingspunkt for familien, når der skal hygges og slappes af foran TV´et. Er du mere til at sidde og slappe af med en bog, er der også en fin hyggekrog med plads til en chaiselong eller en god lænestol.Herudover finder du et skønt soveværelse med skabe til garderoben og direkte adgang til endnu et flot og lækkert badeværelse med både en stor rummelig bruseniche, badekar og selvfølgelig gulvvarme.

UDENDØRS
Udendørs venter en herlig sydvestvendt ugenert terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Haven er nem at holde og du kan derfor prioritere din tid til interesser og afslapning. Dertil kommer en rummelig garage på hele 45 m² med el-port, som kan opvarmes og som er yderst anvendelig til både bil, men også som hobbyrum, værksted, opbevaring eller andre formål. Kun fantasien sætter grænsen.

OMRÅDET
Og så kommer du til at bo i et eftertragtet område. Trekroner er en attraktiv og velfungerende bydel i det nordøstlige Roskilde, kendt for sin moderne arkitektur, gennemtænkte byplanlægning og stærke fællesskab. Området er særligt populært blandt børnefamilier, par og studerende, som ønsker at bo tæt på både natur, by og gode transportforbindelser.

Bydelen er opført med fokus på lys, luft og grønne områder og byder på en varieret bebyggelse med både villaer, rækkehuse, lejligheder og bofællesskaber. De mange stisystemer, parker og fællesarealer skaber trygge rammer for hverdagen og inviterer til udeliv året rundt. Området er præget af masser af natur og rekreative omgivelser, samtidig med at Trekroners mange faciliteter er inden for nem rækkevidde fra ejendommen.

Trekroner har sit eget lokale centrum omkring Trekroner Station med indkøbsmuligheder, daginstitutioner, skole og fritidstilbud m.v. Herfra er der hurtig og nem adgang til Roskilde centrum samt København via regionaltog, hvilket gør området ideelt for pendlere. Samtidig ligger Roskilde Universitet i gå- og cykelafstand og bidrager til et levende og dynamisk miljø. Fra ejendommen er der i øvrigt kun ca. 5 min. kørsel til motorvej mod København og Holbæk.

Med sin kombination af moderne boliger, grønne omgivelser og stærk infrastruktur er Trekroner et oplagt valg for dem, der ønsker en tidssvarende bolig i rolige omgivelser — uden at gå på kompromis med hverken byliv eller tilgængelighed.

Kom og få en spændende boligoplevelse. Kontakt ejendomsmægler Jesper Mandrup på 2020 9898 for en fremvisning.

Jernaldergården 23, Himmelev

Solgt

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG