Skolehaven 3, Lyndby, 4070 Kirke Hyllinge

Byg dit drømmehus og få udsigt til Roskilde Fjord

VELKOMMEN TIL EN MEGET SPÆNDENDE LILLE UDSTYKNING I LYNDBY VED ROSKILDE FJORD TÆT PÅ ROSKILDE.

Et kvarters kørsel fra Roskilde langs Roskilde fjord ligger den lille hyggelige havneby Lyndby, der med sit kuperede terræn er en meget charmerende lille by med lokal havn og gadekær.

Udstykningen består af 7 helårsgrunde beliggende bag det gamle Rådhus i en spændende kuperet udstykning. Dette giver mulighed for en enestående panoramaudsigt over Roskilde Fjord, hvis der opføres en bolig i 2. plan. Sælger har anlagt asfalteret vej og etableret samt ført tilslutningsstik ud til hver enkelt grund og opvarmning sker med varmepumpe. Udstykningen er beliggende i et eksisterende boligområde.

Lokalplanen for området betinger byggeri i funkisstil med ensidig taghældning på op til 6% - dette for at sikre udstykningen et ensartet, harmonisk og eksklusivt udtryk. Byggeprocenten er 30%.

I Lyndby får I muligheden for at komme helt tæt på naturen med kun ca. 250 meter til hyggelige Lyndby havn. Start evt. jeres morgen med en svømmetur i fjordens klare vand eller nyd de lange lune sommeraftener i båden eller kajakken. Der er også rigtig fine fiskemuligheder. Havnen byder da også på både lokalt bådlaug og fungerer som et lokalt omdrejningspunkt for hele byen.

I Lyndby er hverdagen lige om hjørnet. Der er børneinstitution lige over for udstykningen og bussen mod Kirke Hyllinge, Roskilde og Holbæk kører lige uden for døren. Der er skolebus til Kirke Hyllinge, hvor I også finder supermarkeder, bager, slagter, blomsterbutikker og alt hvad der skal til for at få hverdagen til at glide. Der er 5 km til Kirke Hyllinge, og 15 km til Roskilde og Holbæks hyggelige gågader med masser af butikker, cafeer, biografer og kulturelle oplevelser.

Så går du med planer om at bygge din egen drømmevilla i lokal charme og med fjord i gåafstand, så er her muligheden for at gøre en god investering.

Har du spørgsmål eller vil vide mere om denne spændende mulighed, så ring direkte til ejendomsmægler Jesper Mandrup på mobil 2020 9898.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.