Kornvej 37, 4040 Jyllinge

239 kvm velbeliggende og attraktiv 1-plans villa ved fjorden - perfekt til den store familie!

EJENDOMMEN: Muret kvalitetsejendom opført i 2007, som tilbyder på 239 kvm. moderne bolig med perfekt planløsning, som bla. indeholder, separat forældre- og børneafdeling, 32 kvm. integreret garage og 40 kvm. integreret carport. Herudover 12 kvm integreret overdækket terrasse.Nem og næsten vedligeholdelsesfri forhave primært med fliser og granitskærver. Enkel og ugenert have primært anlagt med græsplæne og dejlige flisebelagte terrasser mod sydvest.

PLANLØSNINGEN: Kombinationen af minimalisme, gode materialer og stilrene linjer tegner den råde tråd i denne ejendom, hvor hele familien kan få glæde at en optimal udnyttelse af de mange velindrettede kvadratmeter.. Du bydes velkommen i en god entre med fin plads til at komme af med sko og overtøj. Du bemærker med det samme højden til loftet, der imponerer, da der er loft til kip. I sammenhæng med entreen leder en fordelingsgang, også med loft til kip, ned mod børneafdelingen, som er indrettet med 3 gode børneværelser, der har adgang til et pænt badeværelse med brus og toilet. For enden af fordelingsgangen er der direkte adgang til garagen, som i dag er indrettet med parketgulv og derfor egnet til et stort teenageværelse med egen indgang udefra. Kan også udnyttes til kontor eller hobbyrum efter behov. I modsatte ende af fordelingsgangen kommer du direkte frem til husets absolutte "hjerte og maskinrum" - et rum, som i den grad samler formålet med et åbent køkken og spisestue og til dels opholdsstuen i éen sammenhæng. Det er egne behov og egen fantasi, som kan få frit spil, for uanset hvordan du vælger at indrette dig, vil det være helt fantastik med denne kulisse. Det er et imponerende rum med loft til kip og lysindfaldet fra Veluxvinduerne i tagkonstruktionen imponerer. Og når vejret tillader det åbnes dobbeltdørene op til terrassen, som bliver et sikkert favoritspot på de lune sommerdage. Klassisk og praktisk kvalitetskøkken med alt i hårde hvidevarer, masser af bordplads, skuffer og skabe. Her kommer du ikke til at savne noget. Fra køkken/alrum er der adgang til et praktisk viktualie-/depotrum indrettet med hylder, som er en god praktisk detalje til storindkøb, køkkenmaskiner m.v. I dette køkken/alrum er der ligeledes adgang til et dejligt hjemmekontor, samt endnu et godt stort og lyst børneværelse. Tv/dagligstuen kan aflukkes mod køkken/alrum med et par sprossede døre, så du her i fred og ro kan sidde og nyde en god film eller en bog. Der er adgang til den overdækkede terrasse fra denne stue, hvor du helt sikkert vil nyde de gode sommeraftener med familie og venner. I denne del af boligen, er der indrettet et dejligt forældresoveværelse med walk-in. Fra soveværelset er der direkte adgang til et dejligt badeværelse, hvor du kan skabe din egen spa oplevelse i badekarret med et dejligt varmt bad tilsat lækker badeolie. Og så kan du gå i sauna bagefter. En herlig wellness-afdeling. Afslutningsvis finder du den praktiske afdeling lige ved siden af hovedindgangen, hvor der er adgang til et dejligt bryggers/vaskerum med alle faciliteter. Komforten i boligen er også i orden, idet der opvarmes med energivenlig varmepumpe og her er gulvvarme overalt.

FJORDEN OG HAVNEN: Livet er jo udover bolig også oplevelser og her kommer du til at bo på en adresse, hvor du virkelig kan være impulsiv året rundt og få de skønneste oplevelser. Er du til fritidslivet på vandet og har båd, kan du gå til din båd i lystbådehavnen på 5 minutter. Er du vinterbader, har du 5 min til vandet. Og har du lyst til en tur i kajakken eller på paddleboardet, er det praktisk talt bare at gå ned og sætte udstyret i vandet. Ved havnen er der ligeledes mulighed for at vinterbade fra molen eller fra den lille fine strand. Her også en legeplads og dyr i indhegning. Er du til smukke gåture, løbeture eller mountainbike, har du de bedste og smukkeste muligheder langs fjorden. Og skal du hente morgenbrød i weekenden, har du en af byens supermarkeder tæt på din hoveddør. Vil du en tur op til Jyllinge Centret med indkøb, forretninger, restauranter tager det kun ca. 10 minutter på cyklen. Derudover er der busstop meget tæt på ejendommen, som gør det nemt at kommerundt. Idræt, skoler, fritidsordninger m.v. er alle inden for kort afstand. Så denne adresse er en oase i forhold til oplevelser, motion, handel og logistik.

OMRÅDET: Jyllinge er en by med ca. 10.000 indbyggere og er beliggende ved Roskilde Fjord ca. 15 kilometer nord fra Roskilde. Byen bla. er kendt for sine tre havne: Den store lystbådehavn i syd, den gamle fiskerihavn og en privatejet lystbådehavn i nord. Jyllinge har en skole med to afdelinger (Nordskolen afd. Baunehøj og Nordskolen afd. Jyllinge). Jyllinge er for køberne der sætter pris på naturen, gode og velfungerende daginstitutioner, skoler samt et stort udvalg af idrætsfaciliteter. I Jyllingecentret kan man foretage de almindelige hverdagsindkøb og her findes også et fint udvalg af specialbutikker, således behøver man ikke nødvendigvis at køre ud af byen.

FREMVISNING Du får et stort rummeligt hjem - det er livskvalitet og det er for livsnydere. Du skal opleve ejendommen og området for rigtig at mærke det. Så ring direkte til ejendomsmægler Jesper Mandrup på 2020 9898 for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.