Oplev den ultimative kombination af moderne livsstil og naturens ro i dette ekstraordinære hjem, som ligger i første række til Roskilde Fjord. Forestil dig at vågne op hver dag til betagende udsigt over vandet, med mulighed for at træde ud og nyde udendørs aktiviteter lige uden for døren og kun 5 minutters gang fra Roskilde Havn og Kællingehaven, der leder dig ud i Boserup Skov på kun 10 minutter. Uanset om du ser solnedgangen over fjorden, langs turen til skoven, eller oplever vejrets dramatiske skiften, tilbyder denne bolig helt unikke oplevelser.
Dette er boligen til dem, der også ønsker sig det minimalistiske og nemme liv, da ejendommen og haven kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er også boligen til det par, som ønsker en mindre bolig, men ikke vil gå på kompromis med funktionalitet. Der er også en god afdeling til teenageren med egen indgang og badeværelse.
EJENDOMMEN
Fuldmuret kvalitetsejendom opført i 2005 med tegltag og Rationel vinduer og døre med energiruder i træ/alu, så du netop slipper for den udvendige vedligeholdelse. I 2024 er ejendommens naturgasfyr blevet udskiftet med fjernvarme. Nem og næsten vedligeholdelsesfri grund på 500 m². Flisebelagt indkørsel med plads til 2-3 biler. Herfra går du et niveau ned til et flisebelagt indgangsparti, som strækker sig ned forbi hoveddøren og om foran ejendommen, hvor det sammen med udestuen på 20 m² danner en udsigtsterrasse. Forhaven er anlagt med græs og et par hyggelige træer. Herfra er der adgang til et praktisk udhus til cykler, græsslåmaskine m.v. Ud mod fjorden er haven anlagt med en fin græsplæne og en overdækket flisebelagt terrasse. Ejendommen er indrettet med bolig i ét plan på 79 m², højloftet kælder/underetage på 79 m² samt en 1. sal på ca. 40 m², der er hyggeligt og lyst indrettet med glatte hvide vægge og flere Veluxvinduer, der giver masser af naturligt lys. Gulvene er i egetræ. Denne etage er optimalt udnyttet og tilbyder 2 disponible rum, som forlænges af en udsigtsterrasse, der er helt unik. Bemærk, at 1. salen ikke er godkendt som beboelse, men den giver en fantastisk mulighed for opbevaring eller som et ekstra rum, der kan indrettes efter behov.
Ejendommen er kystsikret mod stigende vandstand i fjorden og har desuden en effektiv skybrudssikring. For at sikre boligens fremtid mod eventuelle vandrelaterede udfordringer er der installeret et optimeret dræn- og pumpsystem, som gør det muligt at håndtere store mængder vand effektivt. Disse foranstaltninger giver både nu og i fremtiden tryghed, så man kan nyde livet ved fjorden uden bekymringer om oversvømmelser.
PLANLØSNINGEN
Stueplan
Kombinationen af minimalisme, gode gedigne kvalitetsmaterialer og stilrene linjer tegner den røde tråd i denne ejendom, hvor hele familien kan få glæde af en optimal udnyttelse af kvadratmeterne. I stueplan træder du ind i en vinkelentré, som fordeler til alle rum i dette plan, inklusiv trappe til kælder/underetage. Du fornemmer klart, hvor lyset kommer fra, når du har lukket hoveddøren efter dig, og du søger automatisk hen mod døråbningen til husets absolutte "hjerte og maskinrum" øjnene fanger med det samme den fantastiske udsigt og beliggenhed, som virkelig er helt unik. Når indtrykket bundfælder sig, og du igen tager luft ind, fornemmer du et rum, som i den grad samler formålet med et åbent køkken, stue og spisestue og til dels udestue i en sammenhæng. Det er egne behov og egen fantasi, som kan få frit spil, for uanset hvordan du vælger at indrette dig, vil det være helt fantastisk med denne kulisse. Klassisk kvalitetskøkken fra ROAR køkkenet i nordisk look med fronter i egetræ bevidst valgt som symbolik med natur og vand. Det samme er gulvene, som også fremtræder i eg. Køkkenet indeholder alt i hårde hvidevarer og er indrettet med en hyggelig "bar" plads, hvor du og gæster vil elske at sidde og nyde samværet, mens der arbejdes i køkkenet. Sælger har indrettet en hyggekrog med loungestole, hvor man kan slappe af med socialt samvær eller bare sidde og fordybe sig med en bog. Der er i denne fantastiske stue god plads til et stort langbord med plads til både hverdag og fest, når venner og familie samles. Og når vejret tillader det, trækker udestuen, hvor du kommer meget tæt på vandet og får den smukkeste udsigt over Roskilde Havn og inderfjorden det bliver helt sikkert et af dine favoritspots i boligen. Her er plads til at sidde i sofaen og bare tage indtryk ind, og der er også plads til, at der kan dækkes op til middag, som vil give en helt anden dimension til måltidet og hyggen. I modsatte ende af dette plan er der centralt i boligen indrettet et pænt gæstetoilet med travertinklinker, og overfor er der adgang til forældreafdeling med et skønt "hotel-agtigt" soveværelse med indbyggede væg-til-væg skabe med hvide jalousilåger, hvor der er god plads til garderoben. Fra soveværelset er der direkte adgang til et dejligt badeværelse, hvor du kan skabe din egen spaoplevelse i badekarret med et dejligt varmt bad tilsat lækker badeolie. Komforten er også i orden ligesom i alle øvrige rum i dette plan er der gulvvarme.
1. sal:
Denne etage er hyggeligt og lyst indrettet med glatte hvide vægge og flere Veluxvinduer, der giver masser af naturligt lys. Gulvene er i egetræ. Denne etage er optimalt udnyttet og tilbyder 2 disponible rum, som forlænges af en udsigtsterrasse, der er helt unik. Bemærk, at 1. salen ikke er godkendt som beboelse, men den giver en fantastisk mulighed for opbevaring eller som et ekstra rum, der kan indrettes efter behov.
Kælder/underetage
Tager du den smukke kvartsvingstrappe ned til underetagen, bliver du overrasket over den gode loftshøjde, som får dette plan til at virke meget rummeligt og luftigt. Og her er praktikken og detaljerne også gennemtænkt. Alle gulvklinker er i travertin, og der er dejlig gulvvarme i hele dette plan, og pga. foranstaltninger med dræn og isolering af kælderen, er her et tørt og rart sted at være. Fra trapperummet er der adgang til alle disponible rum: Et dejligt vaskerum med gode maskiner samt god bord- og skabsplads perfekt til at ordne vasketøjet. Herudover et godt depotrum, som kan anvendes til hobbyrum eller til opbevaring. Et dejligt stort, lyst disponibelt rum, som har egen indgang udefra. Her er anvendelsesmulighederne mange, og det er hyggeligt indrettet med samme egetræsgulve som i stueplan. En perfekt facilitet til f.eks. teenagere, som gerne vil have et rum for sig selv, så de kan mødes og hygge med venner udefra uden at forstyrre resten af familien. Ved siden af dette rum er indrettet endnu et lækkert badeværelse med bruseniche, toilet og håndvask, og naturligvis klinker i travertin.
OMRÅDET OMKRING HUSET
Livet er jo udover bolig også oplevelser, og her kommer du til at bo på en adresse, hvor du virkelig kan være impulsiv året rundt og få de skønneste natur- og byoplevelser. Er du til fritidslivet på vandet, og har båd, kan du gå til din båd i lystbådehavnen på 5 minutter. Er du vinterbader, har du stranden lige ude foran og to vinterbaderklubber i havnen. Og har du lyst til en tur i kajakken eller på paddleboardet, er det praktisk talt bare at åbne hoveddøren og sætte udstyret i vandet.
Der er restauranter, caféer og ishuse på havnen. Sagafjord den ikoniske sejlende restaurant sejler dig en smuk tur på fjorden, mens du nyder en god frokost eller middag. "Gasværket" har året rundt spændende kunstudstillinger og en lille café, Vikingeskibsmuseet og deres bådværksted er en oplevelse. Sommeren igennem er der mange spændende arrangementer på havnen. Er du til en god frokost, kan du bestille bord på Pipers Hus i Byparken, hvor du året rundt kan nyde parken og udsigten over havnen og fjorden. Om sommeren er der hyggelige Byparkskoncerter på tirsdage i juli og august. Er du vild med vinterbadning, er der sauna på havnen. Er du til smukke gåture, løbeture eller mountainbike, har du de bedste og smukkeste muligheder langs "Kællingehaven", som strækker sig langs fjorden helt ud til Boserup Skov. Og skal du hente morgenbrød i weekenden, har du en af byens bedste bagerbutikker tæt på din hoveddør. Vil du en tur op til centrum med forretninger, restauranter og caféer i gågaden, tager det kun ca. 12-15 minutter at gå til Stændertorvet ved Domkirken. Derudover er der busstop meget tæt på ejendommen, som gør det nemt at komme til bymidten og stationen. Indkøb, skoler, fritidsordninger m.v. er alle inden for meget kort afstand.
Så denne adresse er simpelthen en oase i forhold til oplevelser, motion, handel og logistik. Du får et andet liv her på adressen det er livskvalitet, og det er for livsnydere, som føler, de træder ind i en helt anden verden, når de kommer hjem. Men det skal opleves!!
FREMVISNING
Ring direkte til ejendomsmægler Jesper Mandrup på 2020 9898 og aftal en boligoplevelse helt ud over det sædvanlige.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.